Anja Mortensen var 38 år, da hun pludselig en dag vågnede op og var skruk. Måske skulle hun alligevel få sig nogle børn. Noget der ellers tidligere ikke havde sagt hende noget. Det tog lige lidt tid at få gjort alvor af idéen, men som 40-årig fødte hun sin søn Zander med sin 10 år yngre mand.
- Indtil jeg var 38 havde jeg følelsen af, at jeg selv kunne bestemme, om jeg ville have børn eller ej, og så kunne jeg pludseligt mærke, at tiden løb ud, fortæller Anja Mortensen.
At Anja Mortensen blev førstegangsmor som 40-årig gør hende til en del af en tendens. Vi bliver ældre og ældre, når vi får børn.
For 40 år siden var førstegangsfødende kvinder væsentligt yngre, end de er i dag. I 1979 var en nybagt mor i gennemsnit 24,5 år. Siden er alderen bare steget, og sidste år var førstegangsmødre i gennemsnit 29,5 år. Tallet er endda endnu højere i hovedstadsområdet, hvor en kvinde i gennemsnit er 30,6, når hun føder sit første barn.
Men også mænd bliver ældre, når de får deres første barn. Sidste år var tallet 31,5 år og i hovedstadsområdet 32,4 år.
SERIE: Ungdom før unger
Vi har hørt det igen og igen. Vi får børn alt for sent i forhold til, hvordan vores krop er indrettet. Kvindens fertilitet topper, når hun er tyve, men vi får i gennemsnit først børn ti år senere. Kvinderne i hovedstadsområdet er dem, der venter allerlængst på projekt baby.
I en ny serier undersøger journalist Frida Kruse Lind, hvorfor vi venter, og hvad det har af konsekvenser. Hun er selv 27 år og har heller ikke selv planer om familieforøgelse i den nærmeste fremtid.
Se hele serien her.
- Det betyder, at de kvinder med lange uddannelser typisk udskyder børn længere end dem med korte og mellemlange uddannelser.
Alt skal være perfekt
For 40 år siden fik markant flere kvinder børn, mens deres fertilitet biologisk set topper i starten af tyverne. I 1979 var 32,9 % af førstegangsmødrene mellem 20 og 24 år, mens det tal var faldet til 8,9 % i 2019.
Med sine 40 år kneb Anja sig lige akkurat ind i den ældste kategori over førstegangsmødre, der fik barn, mens de var mellem 40 og 64 år. Den kategori er omvendt steget fra 0,7 % i 1979 til 3,8 % i 2019.
- Der har igennem mange år været en stigende alder for første fødsel for både mænd og kvinder, og det har man set i alle vestlige lande, fortæller Lone Schmidt, der forsker i fertilitet på Københavns Universitet.
Man ved ikke fra forskning, hvorfor vi venter med at få børn, men man ved, hvad par tænker, der skal være på plads, før de vælger at stifte familie.
- Det er jo ikke sikkert, jeg når at få oldebørn, men jeg håber, jeg når at få børnebørn, det håber jeg. Men det vil tiden vise.
- Det, de siger i vores undersøgelse, er selvfølgelig, at de ønsker at have en partner, de ønsker at få barn med, det er vigtigt med et stabilt parhold, og det er vigtigt, at de føler sig modne. Længere nede i rækken kommer, at man gerne vil have en nogenlunde økonomi, og særligt kvinder siger, at det er vigtigt, at deres barn kan blive passet, så de både kan være på arbejdsmarkedet og være forælder, fortæller Lone Schmidt.
De mange kriterier viser ifølge ifølge Lone Schmidt, at det i dag er et langt mere planlagt projekt at få børn, end det var tidligere.
Længere uddannelse giver ældre mødre
Anja Mortensen er i dag 49 år og bor med sine to drenge og mand i hus i Gentofte. Det er den kommune i vores område, hvor allerflest kvinder får deres første barn, mens de er mellem 40 og 64 år. Det gælder nemlig for 12 % af alle førstegangsmødrene i kommunen. I Greve er kun 1 % mellem 40 og 64, når de bliver mødre.
Ser man på den unge kategori, er der også store regionale udsving. På Stevns får 16 % af alle kvinder deres første barn, mens de er mellem 10 og 24 år. I andre kommuner som Frederiksberg og Dragør er de unge mødre stort set forsvundet og fylder kun et par procent.
Ifølge fertilitetsforsker Lone Schmidt er længden på kvindens uddannelse og alderen for første barn tæt knyttet.
- Det betyder, at kvinder med lange uddannelser typisk udskyder børn længere end dem med korte og mellemlange uddannelser.
Æblekage på en hverdag
Hos familien Mortensen i Gentofte har de brugt eftermiddagen på at bage æblekage. På en tirsdag. Det havde Anja Mortensen aldrig tilladt, hvis hun var blevet mor tidligere, tror hun:
- Jeg hviler meget mere i mig selv, end jeg gjorde i mine tyvere. Meget, meget mere. Man går betydeligt mindre op i, hvad andre tænker, og hvad andre synes. Og det giver bare en ro. Det giver en ro til at tænke på, at ens børneopdragelse er i hvert fald i den rigtige retning.
Om et års tid fylder Anja Mortensen 50 år, og det sætter alligevel nogle tanker i gang:
- Det er jo ikke sikkert, jeg når at få oldebørn, men jeg håber, jeg når at få børnebørn, det håber jeg. Men det vil tiden vise.
