Anholdt brød ud af politistation

En anholdt mand brød mandag eftermiddag ud af politistationen i Frederikssund, hvorefter han flygtede med sine nøgler og tegnebog, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Den 22-årige var blevet arresteret først på eftermiddagen, fordi han truede to færdselsbetjente med vold, da de standsede ham i en bil på Frederikssundsvej ved Veksø. Det viste sig nemlig, at manden var frakendt sit kørekort, og ifølge politiet hidsede han sig voldsomt op og kom med grove trusler mod de to politifolk, der valgte at sigte ham og tage den 22-årige med til Nordsjællands Politis Station Vest i Frederikssund, hvor han blev sat i et venterum.
      En times tid senere blev det opdaget, at den 22-årige var brudt ud af rummet efter at have ødelagt en dør. Han havde også brudt et skab op med sine ejendele, som han tog med sig på flugten.
      - Vi har ikke tabt noget ved det, for vi kender hans identitet. Til gengæld har han pådraget ekstra fængselsstraf, og han er nu efterlyst, siger funktionsleder Henrik Laugesen fra Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik