Anførere: Farum Park har Superligaens dårligste bane

Parken har Superligaens bedste græs, mens anførerne i Danmarks bedste række dumper FC Nordsjællands bane.

Parken har den bedste bane i Superligaen, mens Farum Parks kunstgræs er det dårligste at spille på.

Sådan lyder dommen fra anførerne i de 12 superligaklubber. De har efter hver eneste udekamp i denne sæson givet banerne karakterer.

FC Københavns hjemmebane vandt i skarp konkurrence med FC Midtjyllands hjemmebane MCH Arena i Herning. Kåringen skaber stor glæde hos FCK-direktør Anders Hørsholt:

- Denne kåring er vi faktisk rigtig glade for, og det er en pris, som vi meget gerne vil vinde hvert eneste år.

- Vi vil jo gerne have, at FC København er det bedste fodboldhold i Norden, og at Parken tilsvarende er det bedste stadion at komme på.

- Plænen er en vigtig del af begge de to målsætninger, og derfor har vi også dygtige og hårdtarbejdende folk til at passe og pleje den, som i den grad har leveret en flot indsats i den forgangne sæson, siger Anders Hørsholt i en pressemeddelelse fra Spillerforeningen.

Mens der var hård konkurrence i toppen, så endte FC Nordsjællands hjemmebane i Farum Park til gengæld på en helt suveræn sidsteplads.

Se hele listen her:

1. FC København (4,13)

2. FC Midtjylland (4,07)

3. OB (3,60)

4. Viborg FF (3,40)

5. AaB (3,40)

6. FC Vestsjælland (3,27)

7. Brøndby IF (3,27)

8. SønderjyskE (3,07)

9. Esbjerg fB (3,07)

10. AGF (3,00)

11. Randers FC (2,60)

12. FC Nordsjælland (1,67)

* Anførerne har efter hver udekamp givet banerne karakterer på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er elendig og 5 er fantastisk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik