Alternativ lokalpolitiker raser over Uffe Elbæks exit: "Jeg er dybt, dybt skuffet"

Alternativets syv lokalpolitikere i hovedstadsområdet fortsætter alle som medlemmer af partiet. Flere er kritiske overfor dem der som Uffe Elbæk har forladt partiet.

Alternativet har i alt syv lokalpolitikere i hovedstadsområdet. En i Albertslund, en på Frederiksberg og fem tilbage i København.

Fra alle er meldingen, at de fortsætter som medlemmer af partiet Alternativet, efter at den tidligere formand og partistifter 

Flere er kritiske over for den tidligere formand og partistifter Uffe Elbæk, der i går valgte at forlade partiet sammen med to andre af Alternativets medlemmer af Folketinget.

quote I seks år har flere tusinde kæmpet med blod, sved og tårer, slugt en hulens masse kameler

Kenni Flink, medl. af kommunalbest. Albertslund, Alternativet

I Albertslund er medlem af kommunalbestyrelsen for Alternativet Kenni Flink rasende på Uffe Elbæk. 

- Jeg er dybt, dybt skuffet.... rasende og berørt. I seks år har vi fået tudet ørene fulde med at projektet er vigtigere end personer. I seks år har flere tusinde kæmpet med blod, sved og tårer, slugt en hulens masse kameler og stået trofast med den politiske ledelse trods dybe uenigheder. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad der forgår lige nu, skriver Kenni Flink på sin Facebook-profil. 

Kenni Flink, der er Alternativets medlem af kommunalbestyrelsen i Albertslund, kalder Uffe Elbæks støtter
Kenni Flink, der er Alternativets medlem af kommunalbestyrelsen i Albertslund, kalder Uffe Elbæks støtter
Foto: TV 2 Kosmopol

"Uffe-loyalisterne er dybt illoyale"

Kenni Flink mener, at dem, han kalder ”Uffeloyalisterne” har vist, at ”personkulten var vigtigere end projektet, og han sender en bredside til de tidligere partimedlemmer, der nu har forladt partiet.

- Kære venner. Jeg har mistet alt respekt for jer, I er så dybt illoyale og utroværdige, som jeg sjældent har oplevet, skriver Kenni Flink.

Læs hele Kenni Flinks rasende Facebook-opslag her:

Jeg er dybt, dybt skuffet.... rasende og berørt.
I 6 år har vi fået tudet ørene fulde med at projektet er vigtigere end personer.

I 6 år har flere tusinde kæmpet med blod, sved og tårer, slugt en hulens masse kameler og stået trofast med den politiske ledelse trods dybe uenigheder.

Jeg forstår simpelhen ikke hvad der forgår lige nu!

For det handler IKKE om personen der blev valgt som politisk leder og de såkaldte kedelige episoder der er flere år gamle.

Det handler om at valget faldt ud til en forkert side for de Uffeloyalister der har siddet tæt på og med magten.

Uffeloyalister hvor personkulten var vigtigere end projektet - har det nu endegyldigt vist sig.

Uffeloyalister som er så frække at kalde et idealistisk bagland for uregerlige. Uffeloyalister der ikke har været i synk med baglandet siden stillinger blev besat i 2015 og frem.

Kære venner. Jeg har mistet alt respekt for jer, i er så dybt illoyale og utroværdige som jeg sjældent har oplevet.

Jeres fest sluttede ved at medlemmerne valgte andet end i ønskede, endda med en massiv opbakning. Havde i haft en finger på pulsen, og kigget længere end den næste champagnefest havde i nok opdaget det i tide.

Vi skal nok få pantet jeres flasker og fjerne jeres glasskår.

Det virker til at være planlagt i mindste detalje, især ud fra uffedrengens citat fra Uffe Mod Magten. 👇🏻

Det siges i er ved at starte et nyt parti.
Held og Lykke med det.

Imens rykker vi andre sammen som aldrig før og gør jeres beslutning til skamme.

Jeg fortsætter i Å som den idealist jeg er. Med et STORT fornyet håb om at alternativet reelt har en chance for at blomstre op fra sit oprindelige fundament 💚

“Den enevældige konge og hans hof har abdiceret, tilbage står den grønne republik”
Citat: Pippilotta

 

Kilde: Kenni Flinks Facebook-side

Sagen større end enkeltpersoner

Alternativets ene medlem af Frederiksbergs kommunalbestyrelse, Mette Bram, sender også en indirekte kritik af sted mod de politikere, der har valgt at forlade partiet. På sin Facebook-profil begrunder hun, hvorfor hun vælger at blive i partiet.

- Vælgerne har sat mig og andre til at forvalte Alternativets mandat på Frederiksberg. Sådan bliver det ved med at være. Den grønne sag først. Den er for mig altid større end enkeltpersoner, skriver Mette Bram.

En følelse af chok og forundring

I København vandt Alternativet seks pladser i Borgerrepræsentationen ved kommunalvalget i 2017. I dag er der fem medlemmer tilbage, efter at tidligere kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeldt i slutningen af februar valgte at forlade Alternativet og blive løsgænger.

Alternativet på Københavns Rådhus består i dag af Franciska Rosenkilde, der er kultur- og fritidsborgmester, og af Kim Hjerrild, Kåre Traberg Smidt, Fanny Broholm og af Badar Shah. Sidstnævnte kalder situationen usædvanlig.

- Det har vel været en følelse af chok og forundring, kan man sige. Det var ikke helt den udvikling, jeg havde regnet med, da Uffe sagde, at han trak sig tilbage den 16. december, lyder det fra Badar Shah, der er medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Badar Shah og de øvrige fire tilbageværende medlemmer af Alternativet i Københavns Borgerrepræsentation har alle valgt at blive i partiet, trods den tidligere formands sortie.
Badar Shah og de øvrige fire tilbageværende medlemmer af Alternativet i Københavns Borgerrepræsentation har alle valgt at blive i partiet, trods den tidligere formands sortie.
Foto: Martin Kiil

De fem tilbageværende medlemmer af Alternativet på Københavns Rådhus holdt tirsdag et møde, hvor de blandt andet snakkede om situationen, og hvor alle gav udtryk for, at de stadig er medlem af Alternativet. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik