Almindeligt glas dur ikke mere

I går morges var langt fra første gang, at butikschef i Svendsen Møbler i Gilleleje, Søren Holst, åbnede døren til en forretning med knust glas over hele gulvet. En gang om året besøges møbelbutikken af gæster, der på uærlig og ganske ulovlig vis forsøger at få fingrene i de lækre designermøbler.

- Åh nej,
ikke nu igen, tænkte jeg, da jeg blev ringet op af pigerne i
morges og så, hvordan det hele bare så ud ad helvede til,
fortæller Søren Holst.Indbruddet fandt ifølge Nordsjællands
Politi sted mellem onsdag aften klokken 21.00 og torsdag morgen
klokken 06.20, hvor anmeldelsen løb ind. Efter at omfanget af
skaderne ud på eftermiddagen blev gjort op, kan butikschefen
konstatere, at der er stjålet for 350.000 kroner designermøbler
samt ødelagt inventar for cirka 75.000 kroner.
- De ved udmærket godt, hvad de går efter. Det er
designermærker som Arne Jacobsens »Ægget«, PH-lamper og møbler
af Poul Kjærholm, siger han og fortæller, at indbruddet bestemt
er i den større ende af skalaen.Nordsjællands Politi havde i går
ikke mange oplysninger i sagen men bekræftede, at beløbet
placerer indbruddet i den tunge ende.- Der er ikke tale om så
mange møbler, men til gengæld er værdien af dem høj, siger
vagtchef Palle Jørgensen.Hyppigheden i indbruddet har betydet,
at møbelforretningen løbende har skiftet de almindelige ruder ud
med ruder af armeret glas. Fem ud af seks glaspartier var
således umulige at slå ind, men hvad nytter det, når
tyveknægtene ved, præcis hvor de skal sætte kræfterne ind.Men nu
er det slut, bedyrer Søren Holst, som vil ofre de nødvendige
25.000 kroner på at skifte den sidste rude ud.- Der kommer en ny
armeret rude i, og så er vi fuldt dækket, siger butikschefen,
som allerede samme dag åbnede butikken for retskafne kunder
igen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik