Alle kan nu bestille test for coronavirus uden henvisning

Alle voksne borgere kan nu bestille en test for corona uden henvisning fra lægen, oplyser Sundhedsministeriet.

Alle personer over 18 år i Danmark har muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer.

Det bekræfter Sundheds- og Ældreministeriet.

Det kan man gøre på hjemmesiden coronaprover.dk, og alt, man skal bruge, er sit NemID.

Aldersgrænsen for, hvem der kan testes, er løbende blevet hævet i løbet af ugen, og der er nu altså åbnet for test for alle uanset alder.

Mandag fik den første aldersgruppe lov til at bestille en test for coronavirus. Det gjaldt unge mellem 18-25 år, og det benyttede cirka 4500 sig af den første dag.

Tirsdag blev grænsen hævet til 18-27 år, og løbende har flere aldersgrupper fået lov at bestille tid.

Der er kapacitet til 50.000 test om ugen, og der kan derfor være ventetid på at få en test.

Hidtil har det krævet en henvisning fra en læge eller arbejdsgiver, før man kunne bestille tid til en test for coronavirus.

Har man symptomer på coronavirus, skal man stadig ringe til sin læge.

Tilbuddet om en test uden henvisning henvender sig altså til folk, der ikke har symptomer og gerne vil have at vide, om de er smittet alligevel.

Selv om man får et negativt resultat, kan man dog godt være smittet. I nogle tilfælde kan testen ikke registrere virusset endnu.

Testen vil blive foretaget i de hvide telte, som Testcenter Danmark har sat op i 16 byer over hele landet.

Man skal dog ikke regne med, at de selvbestilte test giver megen nyttig information til myndighederne.

Sådan lød det fra Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, i forbindelse med præsentationen af det nye tiltag.

- Det kan godt være, at det opfylder et ønske hos den enkelte. Og det er fint. Men det er ikke noget, som vi, der overvåger smitten i samfundet, kan bruge til noget, sagde han.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

Corna vaccine hætteglas

To regioner kæmper for at undgå spild af vacciner - på hver deres måde

senfølger(2)

playEfter mere end 10 måneder med senfølger: Nu kan Christina endelig dyrke motion igen

default_thumb

playHusker du Erwin og Anne? Nu må de igen aflyse deres kærlighedsfest

steen andersen

playSteen frygter fodbold-EM uden tilskuere: "Det er som en lagkage uden flødeskum"

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere