Alle forældre er informeret om busulykken

De pårørende til børnene i den forulykkede bus er alle blevet informeret om ulykken, siger Københavns Kommune.

Alle berørte forældre til børn fra Østerfælled Børnehus på Østerbro i København er informeret om eftermiddagens ulykke, hvor en bus med cirka 40 børn tirsdag kørte sammen med en personbil og derefter kørte ned ad en skrænt.
      Det oplyser Københavns Kommune på sin hjemmeside.
      Ingen børn omkom i ulykken, men flere blev kvæstede. Alle er bragt til henholdsvis Rigshospitalet og Hillerød Sygehus, hvor de modtager behandling og ellers bliver tjekket.
      Derudover har kommunen rekvireret psykologer til at hjælpe.
      Ulykken skete i Nordsjælland, da udflytterbørnehaven fra Østerbro var på vej hjem til København i bus. Den forulykkede og kørte ud over en skrænten ved Isterødvej og Damsholtevej.
      Busulykken i Nordsjælland har kostet en person livet. Det bekræfter politiet. Der skulle ifølge Ritzaus oplysninger være tale om en modkørende bilist, der ramte frontalt ind i bussen.
      Tilsyneladende skete ulykken, da en overhaling i høj fart gik galt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik