Hvor hurtigt går det, når kommunen lapper huller i din vej? Det afhænger af, i hvilken kommune, du bor.
Ifølge en ny undersøgelse af Dansk Byggeri, der har gennemgået kommunale regnskaber for de sidste tre år, er Albertslund den kommune, der investerer flest kroner pr. indbygger i at vedligeholde veje og bygninger, bygge nye børnehaver og renovere skoler og plejehjem.
6.959 kroner pr. indbygger
Albertslund investerer 6.959 kroner pr. indbygger. I den modsatte ende ligger Herlev, som er den kommune, der investerer færrest penge. I Herlev investeres der 1.931 kr. pr. indbygger.
- Man kan ikke nødvendigvis sige, at de kommuner, der bruger færrest penge, også har flest huller i vejene og de mest triste bygninger.
Men da Dansk Byggeri ser på investeringerne over en periode på tre år, vil man mange steder kunne se en sammenhæng, siger analysechef i Dansk Byggeri, Andreas Fernstrøm, og uddyber:
- Mens de fleste kommuner i hovedstadsområdet investerer mellem 2.000 og 3.000 kroner, så er der en gruppe på lidt over en håndfuld, som bruger det dobbelte eller det tredobbelte. København er også kommet godt med, selvom den tidligere har sparet på alt, hvad der hed vedligeholdelse og byggeri. Men efter at byen for alvor er begyndt at vokse, så er politikerne i de sidste mange budgetforhandlinger blevet enige om at afsætte store beløb til at vedligeholde og udbygge byen. Det kan ses i bybilledet, men det var også nødvendigt.
Herlev, Glostrup og Tårnby bruger færrest penge
I hovedstadsområdet er Albertslund sammen med Gentofte og København de tre kommuner, som investerer mest per indbygger. Herlev er sammen med Glostrup og Tårnby de tre kommuner, som investerer mindst.
- Når kommunerne fattes penge, så bliver der mange gange sparet på det, som ikke kan ses lige nu og her, nemlig vedligeholdelse. Men det at have veje uden huller, skoler og plejehjem i god stand eller attraktive kulturhuse og idrætsforeninger er alt sammen med til at gøre kommunen til et sted, hvor folk flytter til i stedet for modsat. Så selvom det kan være fristende at spare der først, så er det ikke altid det mest hensigtsmæssige på den lange bane, siger Andreas Fernstrøm.
