Al Capone-metoder mod rockere

Sjællandske rockere har igennem de seneste tre år måttet aflevere næsten 18 millioner kroner efter at være blevet afsløret i økonomisk kriminalitet.

En specialgruppe i
Skattecenter Roskilde har i samarbejde med politiet og
kommunerne finkæmmet rockerrelaterede personers økonomi og er i
den forbindelse fundet store summer af sorte penge, skriver
DAGBLADET Roskilde.

- Vi kalder det Al Capone-metoden, siger
Skattecenter Roskildes svar på Eliot Ness, specialkonsulent
Niels-Ole Andreasen.De største enkeltsager har handlet om
skatteunddragelse for mere end to millioner kroner. Dertil
kommer et tilsvarende beløb i bøde.

Tre personer har drevet sort
virksomhed inden for entreprenør- og nedrivningsbranchen.
Firmaerne har haft op imod 20 ansatte, som er blevet aflønnet
sort.- Men firmaerne fungerer ofte som underentreprenører for
andre virksomheder, og til dem er de nødt til at skrive en
regning. Så ved at gå de papirer igennem, der trods alt har
været i de sorte firmaer, har vi kunnet lave et skøn over
virksomhedens omsætning og foretage en skatteansættelse, siger
Niels-Ole Andreasen.

I andre tilfælde har specialgruppen afsløret
personer, som ikke har haft indtægt, men som alligevel har haft
råd til at at køre på store motorcykler.

En af dem havde desuden
stående mere end en million kroner stående i banken og kunne
ikke komme med en tilfredsstillende forklaring på, hvor pengene
stammede fra. Skat konfiskerede dem, hvilket rockeren ankede til
landsretten, men Skat vandt sagen.

En anden rocker måtte betale
over en halv million kroner i skatter og afgifter efter at have
bygget en varebil på gule plader om til personbil med bagsæder
og undladt an anmelde det til skat.

Efterregningen på 550.000
kroner blev ledsaget af en tilsvarende bøde, og bøder i den
størrelsesorden udløser som regel også en
fængselsstraf.

Skattecenter Roskildes specialgruppe tæller
fire-fem mand, som samarbejder med politi og kommuner i hele
Region Sjælland, og der er ingen planer om at indstille det
målrettede arbejde mod rockermiljøet.- Så længe der er det
potentiale i det, som der åbenbart er, så fortsætter vi, siger
Niels-Ole Andreasen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik