I snit 10 gange i døgnet var der hele sidste år bud efter den
akutlægebil, som siden 2006 har været stationeret ved Hillerød
Hospital. Og i 200 tilfælde sidste år har en akutlæges indsats
betydet forskellen på liv og død for den tilskadekomne eller
syge patient.
Her er der tale om patienter, der har været
livløse, som har haft organsvigt eller været i overhængende fare
for organsvigt.Det fremgår af den årsrapport for akutlægebilen i
Nordsjælland, som netop er blevet offentliggjort.
Sammen med en
tilsvarende rapport for de københavnske akutlægebiler skal den
danne grundlag for en styrkelse af ordningen med akutlægebiler,
som også er med i det budgetoplæg, politikerne i Region
Hovedstaden lige nu arbejder med.Rapporten viser også, at
Nordsjælland er et af de steder, hvor responstiden er længst for
akutlægebilen. I snit gik der 13 minutter fra alarmen lød, til
akutlægen er i kontakt med patienten.
For de storkøbenhavnske
lægebiler er den gennemsnitlige responstid nede på syv minutter
- kortest tid i det centrale København, men i kommuner som
Hørsholm, Furesø, Rudersdal og Egedal, næsten dobbelt så lang
tid. På grund af de lange afstande må akutlægebilen i Hillerød
nogle gange opgive at nå helt frem til skadestedet og i stedet
aftale et mødested med ambulancen på vej mod hospitalet, hvor
akutlægen så kan overtage behandlingen af patienten.
Det fører nu
til politisk krav fra De Konservative om, at den nordlige del af
Region Hovedstaden skal have bedre betjening af akutlægen.-Vi
kan se på årsrapporterne, at det virker, når man bringer
hospitalet ud til patienten. Vi kan også se, hvor hullerne er i
regionen i dag, og det er i den nordlige del, siger
regionsnæstformand Benedikte Kiær (K).
