Aktivister bryder afspærring ved Søminen

Efter at have marcheret fra Christianshavns Torv er aktivister nu inde på Søminens grund og i bygningen.

Omkring 800 unge aktivister ankom ved 16-tiden lørdag til det tomme Søminedepotet på Refshalevej bag Christiania i København.

De unge gik gennem de plasticbånd, der udgjorde en afspærring ind til grunden. De gik ind på grunden og ind i den tomme bygning, hvor de gav sig til at fjerne træplader, der var sat op for vinduerne.

Der er musik, og det er tilsyneladende planen at holde en fest.
Politiet er talstærkt til stede ved Søminedepotet, men står foreløbig lidt væk og afventer situationen.

Ordensmagten har uddelt løbesedler, der advarer aktivisterne om, at det er strafbart at trænge ind på grunden. Når de alligevel har gjort det, tager politiet det som tegn på, at aktivisterne ikke ønsker dialog.
Det er dog uvist, om og hvornår politiet vil gribe ind.

- Nu vælger politiet tid og sted for at gå ind og tage næste skridt, siger Københavns Politis talsmand, Rasmus Skovsgaard.

Aktionen har til formål at åbne Søminedepotet, der har stået ubenyttet siden 2008, og gøre det til et fristed i storbyen.

Da aktionen begyndte ved 14-tiden på Christianshavns Torv var der mødt 300-400 mennesker, men antallet voksede til 800-1000, mens demonstrationen bevægede sig gennem Christianshavn forbi Christiania og ud på Refshalevej.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik