Aktionærer får adgang til fortrolige dokumenter

Aktionærgruppen i Roskilde Bank får nu adgang til både bestyrelses- og revisionprotokoller. Protokollerne bliver nemlig tilgængelige i bestyrelsen i det selskab, som er efterladt med bankens milliardtab, skriver DAGBLADET Roskilde.

De utilfredse
aktionærer i Roskilde Bank får adgang til de fortrolige
bestyrelses- og revisionsprotokoller, som kan afsløre, om
bankens tidligere direktion, bestyrelse samt revision kan
pålægges erstatnings- såvel som strafferetsligt ansvar i sagen
om bankens kollaps.For samtidig med, at aktiviteterne i banken
flyttes over i et nyt selskab, så får både bestyrelsen i det nye
og det gamle selskab adgang til de tidligere bestyrelses- og
revisionsprotokoller. Det oplyser Philip Sonne fra
Nationalbanken. Og allerede nu har flere medlemmer af Roskilde
Banks nuværende bestyrelse meddelt, at de gerne vil overlade
bestyrelsesposterne til de kandidater, som den såkaldte
aktionærgruppe vil stille med. Og ifølge talsmand Ole Nielsen
fra Aktionærgruppen skal muligheden for at grave i bestyrelses-
og revisionsprotokoller udnyttes.- Hvis vi føler, at der er
noget, som ikke er undersøgt til bunds, så har vi mulighed for
at gøre det. Og den mulighed vil vi benytte os af, siger Ole
Nielsen.Protokollerne indeholder blandt dokumentationen for
Roskilde Banks bestyrelses godkendelse af de udlån til
ejendomssektoren, som samlet nu har påført banken nedskrivninger
på 3,6 milliarder kroner.Samtidig vil det fremgå af
revisionsprotokollaterne, om Roskilde Banks eksterne revisorer
undervejs i forløbet advarede om bankens kreditpolitik. Og som
en sidste ting kan de kommende bestyrelsesmedlemmer få indsigt i
Finanstilsynets overvågning af Roskilde Bank.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik