Da 31-årige Camilla Brandt Hestbæk for godt et år siden blev ansat i en stilling som pædagogmedhjælper i Børnehuset Spiloppen i Helsingør, var det meningen, at det skulle være midlertidigt.
Nu er hun dog blevet så glad for sit arbejde, at hun gerne vil fortsætte og ovenikøbet uddanne sig til pædagog på en nyoprettet uddannelse på Københavns Professionshøjskole.
- Jeg synes, det er rigtig fedt, at mit arbejde er meget hands-on. Man møder ind om morgenen, og så er man på. Der er ikke noget med lige at tænde computeren og tage sig en kop kaffe. Man er på med det samme, når det handler om børn, fortæller hun.
Sporskifte til pædagog
Camilla Brandt Hestbæk vil lave et såkaldt sporskifte. Hun har nemlig allerede en uddannelse i forvejen. Hun har læst erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School, men inden hun nåede til specialet, fandt hun ud af, at hun hellere ville lave noget andet.
- Jeg har altid været meget boglig stærk og er blevet opfordret til at lave noget meget akademisk med en stor faglig tyngde. Jeg troede, jeg skulle sidde på et fint kontor bag en computerskærm og skrive rapporter, siger hun med et smil.
Sporskiftet kan lade sig gøre, fordi Københavns Professionshøjskole har oprettet en ny meritpædagoguddannelse, der er målrettet akademikere som Camilla Brandt Hestbæk.
For at komme ind på uddannelsen skal man være mindst 25 år og have enten en professionsbachelor eller en akademisk bachelor eller kandidatgrad i forvejen. Hvis man kommer ind, kan man blive pædagog på to et halvt år samtidig med, at man arbejder i en vuggestue eller børnehave.
- Fordi jeg har været så glad for at være i den her stilling, har jeg gået og overvejet at blive pædagog. Men indtil nu har tanken om at skulle starte helt forfra og være studerende igen skræmt mig væk. Men så hørte jeg om den her nye uddannelse, hvor jeg har mulighed for at arbejde, mens jeg studerer, og det er meget tiltalende for mig, fortæller Camilla Brandt Hestbæk.
Et god supplement
Hovedstadsområdet har hårdt brug for flere pædagoger, da der både er stigende børnetal og minimumsnormeringer på vej. Derudover har mange kommuner allerede i dag problemer med at rekruttere.
- Der er simpelthen for få pædagoger på arbejdsmarkedet lige nu, og behovet bliver kun større, fastslår Annegrete Juul, der er dekan på det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole.
Ifølge hende er den almindelige pædagoguddannelse stadig den vigtigste vej ind i faget, men det er et godt supplement at tilbyde akademikere et sporskifte.
- Vi har brug for supplerende måder at rekruttere til pædagogfaget på. Her har vi blik for, at der alene i Københavns Kommune er i omegnen af 6.000 ledige akademikere. Det har været en af grundene til, at vi har kigget i den retning, lyder det fra Annegrete Juul.
Stor jobsikkerhed
Ledighed har Camilla Brandt Hestbæk ikke været ramt af, men alligevel har det været en del af hendes overvejelser at undgå arbejdsløshed.
- Jeg har mange venner, der er akademikere, og det er ikke dem alle, der er kommet hurtigt i arbejde efter endt uddannelse. Jeg har set, hvor meget det påvirker dem psykisk at være ledige. Så det er også noget, jeg har tænkt på. Hvis jeg vælger at blive pædagog, giver det mig formentlig en ret stor jobsikkerhed - også i fremtiden, siger hun.
Camilla Brandt Hestbæk håber på at kunne starte på den nye meritpædagoguddannelse i februar, hvor det første hold starter op.
- Jeg har jo opdaget, at der er en rigtig stærk faglighed i det her fag, som jeg kan mærke, at jeg mangler.
Hvis det lykkes at komme ind på uddannelsen, vil hun glæde sig til at møde sine medstuderende.
- Jeg håber på at møde mange ligesindede. Nogle der, ligesom mig, enten har valgt eller ikke har haft mulighed for at få et arbejde i direkte relation til deres studie. Nogle der, ligesom mig, er startet i en daginstitution og har tænkt, at det skulle være midlertidigt, men som så er blevet rigtig glade for arbejdet.
