Afsløret af teknologi: Vælgere elsker konservativ kandidats smil og "alternativt" budskab om salat

Vækker den konservative spidskandidat Jakob Næsagers smil særlige følelser hos dig? Og bliver du glad, når du ser teksten 'Mere salat', der pryder flere af Alternativets valgplakater?

Det vil ikke være mærkeligt, hvis det er tilfældet.

Et nyt forsøg med valgplakater viser nemlig, at især Jakob Næsagers kommunalvalgs-smil og Alternativets salat-budskab klarer sig godt, når det kommer til at vække glade følelser hos vælgerne.

quote Det handler om ikke at klandre mennesker, og hvad de siger, de gør, kigger på og har af holdninger og vurderinger

Laurits Rohden Skov, Operate iMotions

Det er Operate iMotions, der står bag forsøget, hvor de har målt 28 testpersoners umiddelbare ansigtsudtryk, når de bliver sat foran en række valgplakater fra Københavns Kommune og Region Hovedstaden.

Ansigtsudtrykkene bliver målt med forskellige teknologiske værktøjer.

Eksempelvis bliver testpersonernes øjenbevægelser fulgt af en såkaldt 'eyetracker,' der viser, hvordan deres øjne vandrer over plakaten og fæstner sig ved kandidaternes hår, smil eller politiske budskab.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Her kan man se, hvordan testpersonernes blikke er gledet rundt på valgplakaterne. Der, hvor det er orange, har testpersonerne kigget længe.
Her kan man se, hvordan testpersonernes blikke er gledet rundt på valgplakaterne. Der, hvor det er orange, har testpersonerne kigget længe.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Kosmopol

Efterfølgende kan man se, hvilke områder der har fået mest opmærksomhed fra testpersonerne, og hvad der har vækket flest følelser.

Det forklarer Laurits Rohden Skov, der er chefrådgiver og adfærdschef hos Operate iMotions, til TV 2 Lorry.

Spørger man ham, giver det rigtig god mening at måle testpersonernes reaktioner med teknologi frem for at spørge dem, hvad de mener.

- Det handler om ikke at klandre mennesker, og hvad de siger, de gør, kigger på og har af holdninger og vurderinger. Den her analyse er bare en måde, hvor vi registrerer det meget ærligt og umiddelbart.

Salat og stort smil virker

Forsøget afslører, at det især er Alternativets valgplakat med teksten 'Mere salat', der er populær hos de 28 testpersoner.

En af testpersonerne trak eksempelvis på smilebåndet, da hun så den, og i forsøget kommer det til udtryk som, at engagement og glæde er helt i top, når testpersonen ser på plakaten.

- Selvom budskabet naturligvis er et alvorligt ment budskab, så er den sjov og atypisk. Og det kunne vi måle, siger Laurits Rohden Skov.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Sådan ser det ud, når Operate iMotions måler ansigtets bevægelser på en af testpersonerne. Her smiler en testperson af Alternativets valgplakat, hvor der står "mere salat".
Sådan ser det ud, når Operate iMotions måler ansigtets bevægelser på en af testpersonerne. Her smiler en testperson af Alternativets valgplakat, hvor der står "mere salat".
Foto: Niels Knuth / TV 2 Kosmopol

Også Jakob Næsager, den konservative kommunalvalgskandidat fra København, får gode resultater i forsøget. Det skyldes dog ikke umiddelbarts hans politiske budskab, viser forsøget:

- Der kom en hel initial fysisk reaktion af glæde til plakaten med Jakob Næsager fra Konservative, som på sin plakat smiler.

Det, selvom der også i forsøget indgik andre kandidater, der smiler på deres plakater. Med Laurits Rohden Skovs ord:

- Han har nailet den.

I videoen øverst i artiklen kan du se TV 2 Lorrys  indslag, der kommer hele vejen rundt om, hvordan den særlige teknologi virker.

Tre ting, der virker på en valgplakat

Forsøget afslører, hvilke tre ting der især er gode at gøre på en valgplakat:


  1. Der er stor visuel opmærksomhed på ansigtet. Derfor er skal kandidater sørge for at drage vælgerne og forsøge at skabe en slags øjenkontakt.


  2. Kandidaternes budskab skal være kort, ellers mister vælgerne koncentrationen og læser ikke det hele.


  3. Det er bedst at placere sit budskab omkring kandidatens navn, for så lægger vælgeren endnu mere mærke til navnet, hvilket er vigtigt, fordi det er navnet, man skal huske, når man skal i stemmeboksen.


Kilde: Laurits Rohden Skov, chefrådgiver og adfærdschef hos Operate iMotions

_

_




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik