Ældre mænd leder landets kommuner

De er mænd, og de er over 50 år. Den beskrivelse passer på borgmestrene i 79 af Danmarks 98 kommuner, hvor sammensætningen af lokalbestyrelserne er både køns- og aldersmæssigt skæv, skriver Politiken fredag.

Godt halvdelen af Danmarks 98 borgmestre vil ved udgangen af
2008 være mellem 60 og 69 år, og i gennemsnit er de danske
borgmestre knap 58 år, mens folketingspolitikere i snit er 46,6
år.
Alderspræsident er Ballerups 70-årige borgmester, Ove
Dalsgaard (S).
Men det er ikke kun borgmestrene, der hiver
aldersgennemsnittet i kommunerne op. Et gennemsnitligt
kommunalbestyrelsesmedlem er næsten 51 år, skriver Politiken.
»Det er absolut ikke repræsentativt, at borgmestrene i så høj
grad er mænd over 50, mens der er meget få unge politikere i
kommunerne«, vurderer kommunalforsker ved Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole (DMJH) Roger Buch over for Politiken. Især
ikke i betragtning af, at mange af de serviceydelser, kommunerne
leverer, henvender sig til børnefamilier og unge.
Aldersskævheden opstår allerede, når partierne beslutter sig
for, hvem der skal opstilles til kommunalvalgene. Også her er
mænd over 50 år langt i overtal.
»Partierne opstiller faktisk yngre kandidater til Folketinget,
end de gør ved kommunalvalgene. Det er underligt, at der er den
forskel, når det er de samme vælgere, de samme partimedlemmer og
de samme lokalforeninger«, siger Roger Buch til Politiken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik