Advarsel til boligsøgende: Hjemmeside vildleder med venteliste

Lejeboliger, der er til at betale, er en mangelvare i hovedstadsområdet. Og det er der tilsyneladende nogen, der lukrerer på.

Lyder noget for godt til at være sandt, så er det ofte også tilfældet.

Hjemmesiden DKAB sælger således drømmen om en lækker lejlighed i hovedstadsområdet. Her kan boligsøgende betale 150 kroner for at komme på venteliste til en almen bolig. Og der bliver reklameret for store byggeprojekter med masser af lejeboliger.

Problemet er bare, at ventelisten ikke har noget som helst med byggeprojekterne at gøre. 

Advarer kunderne

På hjemmesiden promoveres blandt andet et projekt ved Værløse, hvor der skal opføres 50 nye lejeboliger:

Billede fra hjemmesiden DKAB. Efter at Lorry er gået ind i sagen er meget af indholdet på hjemmesiden blevet fjernet.
Billede fra hjemmesiden DKAB. Efter at Lorry er gået ind i sagen er meget af indholdet på hjemmesiden blevet fjernet.
Foto: TV 2 Lorry

Sandheden er bare, at det er KAB’s boliger. De advarer derfor deres kunder mod at betale for at stå på venteliste til boliger, de aldrig vil kunne få. 

- Lige præcis den hjemmeside ligger så tæt op af vores daglige forretning. Så der har vi meget bevidst valgt at gå ud og advare via vores nyhedsbrev, KABnyt, fortæller deres viceadministrerende direktør, Flemming Strøm, til TV 2 Lorry. 

KAB er blandt de største udbydere af lejeboliger i hovedstadsområdet med 100.000 på venteliste. De blev opmærksomme på hjemmesiden DKAB i foråret og har forgæves forsøgt at få ændret siden.

Der er simpelthen nogen af jeres kunder, der er blevet vildledt på baggrund af den hjemmeside her?

- Det er den opfattelse, de har haft, ja, lyder svaret fra Flemming Strøm. KAB er blevet kontaktet af flere forvirrede boligsøgende.

DKAB beklager 

Screenshot af hele mailen.
Screenshot af hele mailen.

TV2 Lorry har i dag været i kontakt med indehaveren af hjemmesiden DKAB. Han ønsker ikke at udtale sig til kamera.

Han har dog skrevet en mail til os, hvori det blandt andet lyder, at han beklager tvivlen omkring DKABs involvering i boligopførelsen i Værløse. 

Han har nu valgt at tilføje en tekst til hjemmesiden, der understreger, at DKAB ikke er involveret. 

Vi ville også gerne have spurgt indehaveren af hjemmesiden DKAB om:

Hvor mange udlejningsboliger DKAB reelt råder over i København?
Hvorfor hjemmesiden lægger sig så tæt op ad KAB´s hjemmeside?
Og hvorfor der promoveres store byggerier som ikke har noget med DKAB at gøre.

Ejeren er dog ikke vendt tilbage.

Jurister på sagen

KAB har nu fået deres jurister til at kigge på hjemmesiden.

Er det noget i vil anmelde til politiet?

- Det er en overvejelse, vi har haft, og det er en overvejelse, vi har løbende, svarer den viceadministrerende direktør.

 Efter at Lorry er gået ind i sagen er meget af indholdet på hjemmesiden blevet fjernet. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Drone_over_byen

Droner skal søge efter utætte fjernvarmerør om natten

Akvædukt ved Veluwemeer

playUsædvanlig akvædukt kan redde Margretheholm Havn

Borger med handicap

Datter til hjerneskadede Lars: Kommunen mangler empati og logik

byggeplads

playNu vil kommune give bøder, hvis chefer afsløres i snyd med løn

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere