Ifølge Banedanmark er forsinkede svenske tog årsag til omkring halvdelen af alle forsinkelser på Kystbanen. Det fik i februar Hans Chr. Schmidt til at true med at bryde forbindelsen over Øresund, hvis ikke de svenske tog begyndte at komme til tiden. Nu advarer svenskerne i brevet om, at den danske grænsekontrol kan forværre situationen for pendlerne:
»Vi har i dag et integreret banenet, og konsekvensen af forslaget om skærpet grænsekontrol kan derfor blive meget omfattende og føre til store forsinkelser også uden for Øresundsregionen. Dette er naturligvis fuldkomment uacceptabelt,« skriver formand for Region Skånes Kolletiv Trafik-nævn, regionsråd Mats Persson fra Folkpartiet Liberalerna. Han opfordrer i brevet ministeren til at forklare, hvordan han vil sikre, at grænsekontrollen ikke kommer til at gå ud over pendlerne.