Absolut ingen spor efter John Møll

Seksualforbryderen John Møll, der er idømt behandlingsdom for seksualforbrydelser mod to piger på syv og ni år samt kidnapning af den ene af pigerne, er som sunket i jorden.

Han stak af i forbindelse med nogle af de timer, han i
forbindelse med sin behandling på Psykiatrisk Center Sct. Hans
har haft ret til at have i frihed hver dag. Det skete fredag 10.
oktober. Og siden har politiet ledt efter ham.John Møll har i
forbindelse med en tidligere flugt holdt sig under jorden i hele
to år, inden myndighederne igen fik fat i ham. Så han har før
vist, at han kan klare sig under flugt. Og det beviser han så
også nu.- Han har jo prøvet det før, så han ved godt, hvordan
man gør. Vi prøver at tjekke nogle steder en gang imellem, men
vi har støvet alle tips af uden held, siger vicepolitiinspektør
Søren Henriksen fra Midt- og Vestsjællands Politi.Søren
Henriksen erkender, at politiet absolut ingen spor har at gå
efter i jagten på manden. Politimandens optimisme bliver ikke
større af, at antallet af henvendelser om sagen er faldet,
efterhånden som tiden er gået - og de seneste dage har politiet
absolut ingen henvendelser fået fra folk, der mener, at de har
set John Møll eller har en ide om, hvor han er.- Vi er på
fuldstændig bar bund, siger Søren Henriksen.Han gør det klart,
at politiet stadig er interesseret i henvendelser fra folk, der
mener at vide noget om John Møll. Og får man tip, garanterer
han, at politiet reagerer på dem.- Vi vil jo gerne have ham
tilbage på Sct. Hans for at få ro på igen, men måske også for
hans egen skyld, siger Søren Henriksen.Politiet betragter John
Møll som potentielt farlig.Søren Henriksen tør overhovedet ikke
at gætte på, hvor John Møll, der i dag hedder John Orjes,
befinder sig. Han kan lige så godt være i Roskilde-området, som
han kan være i Sverige og Norge. Både svensk og norsk politi er
da også koblet på jagten af John Møll.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik