Åbent oprør mod Frank Jensen

Københavns overborgmester Frank Jensen (S) vil i næste uge ramle ind i sit første større nederlag, når en samlet Borgerrepræsentation - inklusive fem af byens i alt syv borgmestre - kræver, at han stopper sit arbejde for at samle den administrative magt i byen ét sted: Hos ham selv.

Frank Jensen har - som de radikale og Socialdemokraterne på landsplan - arbejdet for at indføre et rent flertalsstyre. Men derudover har han også lobbyet for, at der i København kun skal være én borgmester med ansvar for hele forvaltningen.

Det er på dét punkt, at Frank Jensen nu møder et åbent oprør på rådhuset: Et forslag fra de konservative på mødet i
Borgerrepræsentationen på torsdag pålægger overborgmesteren at arbejde for, at der også i fremtiden skal være flere borgmestre med ansvar for hver sin forvaltning.

Det bakkes op af ikke bare Venstre, men også SF, Enhedslisten og de radikale, som ellers alle arbejder tæt sammen med Socialdemokraterne.

»Det vil svare til, at man på Christiansborg kun har én minister. Det er tankevækkende, at netop Socialdemokraterne går så meget ind for denne idé, for de bliver jo styrket gevaldigt«, siger den konservative Mogens Lønborg.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik