98 udfaldstruede har fået job i Roskilde Kommune

Kun en meget beskeden del af de personer, der siden efteråret har været i fare for at falde ud af dagpengesystemet, er rent faktisk endt med at miste dagpengeretten.

I Roskilde Kommune har 577 personer været udfaldstruet siden 1. september, og af dem har omkring 100 endnu ikke fundet beskæftigelse eller er kommet ind under andre ordninger, der sikrer et forsørgelsesgrundlag. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Blandt disse 100 er også personer, der fx har valgt at gå på pension eller er flyttet fra kommunen, så antallet af personer, der reelt er »faldet ud,« er mindre.

En del af forklaringen på, at det er lykkedes at »redde« så forholdsvis mange, skal findes i, at i alt 98 af de udfaldstruede i samme periode er blevet ansat i kommunen.

Kommunen har oprettet 13 ekstraordinære stillinger, der er gået til udfaldstruede, samt 20 midlertidige stillinger. Dertil kommer, at der er oprettet 65 seniorjob til udfaldstruede.

Næsten en tredjedel af de udfaldstruede er kommet i ordinære job.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik