80-årig måtte vente tre uger

Da Henrik Christensens 80-årige mor faldt og brækkede foden, blev hun efter 11 timer på skadestuen sendt hjem med foden i gips og to krykker. Normalt kan hun klare sig selv, men efter uheldet måtte Henrik Christensen kontakte Furesø Kommune for at bede om hjælp. Her blev han afvist med henvisning til, at det var sygehuset, der skulle sørge for hjælpemidler, men at kommunen kunne støtte med indkøb og pleje.

- Kommunen ville så tage »sagen op i gruppen« og vende tilbage, men der gik faktisk 20 dage, inden der kom en reaktion fra Furesø Kommune, fortæller Henrik Christensen til Frederiksborg Amts Avis.

Og da kommunen endelig reagerer, var det med en besked om, at der ikke var lyse udsigter med hensyn til hjælp. Der var både ventetid og ferie, så måske kunne der ydes hjælp til august eller september.

- Er det godt nok, Furesø? spørger Henrik Christensen, der samtidig henleder opmærksomheden på, at kommunen ønsker at gøre sig attraktiv for tilflyttere.

SN-Brød: Direktør i Furesø Kommune, Niels Thygesen, beklager, at kommunen har reageret så sent.

- Der er straks etableret kontakt til borgeren og gennemført et besøg, hvor alle nødvendige former for hjælp og støtte er aftalt og sat i gang, siger han.

Ældre Sagens jurist, Ingrid Stokholm Lauridsen, kender ikke det præcise omfang af problemet med ældre, der kommer i klemme mellem sygehusvæsenet og kommunerne.

- Men det er klart, at de ældre skal have den nødvendige hjælp så hurtigt som muligt. En ventetid som den omtalte er uacceptabel, siger hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik