600.000 skiftede parti under valgkampen

Partierne kæmpede om vælgerne helt til valgstederne lukkede. Kræfterne var givet godt ud, viser undersøgelse.

Margrethe Vestager førte den bedste valgkamp, mens De Konservative og Kristendemokraterne var dårligst.

Det vurderer vælgerne i en helt ny A4-undersøgelse.

Samtidig var De Radikale, Enhedslisten og Liberal Alliance bedst til at samle nye vælgere op under den 20 dage lange valgkamp.

Politikerne har gennem 20 dage knoklet med at dele roser, æbler, morgenbrød og valgmateriale ud. Og de kæmpede helt op til klokken 20, da valgstederne lukkede.

Nu viser en ny undersøgelse, at kræfterne var givet godt ud.
For de seneste 20 dages intense valgkamp har fået mindst 600.000 danskere til at skifte parti.

Det viser en helt ny undersøgelse blandt 963 repræsentativt udvalgte danskere, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Ifølge undersøgelsen skiftede hver sjette vælger parti under de seneste tre ugers valgkamp - og Det Radikale Venstre viste sig at være det parti, der bedst samlede de nye vælgere op.

Godt hver tredje af alle radikale stemmer er kommet til inden for de seneste 20 dage. Næsten samme tiltrækningskraft har Enhedslisten og Liberal Alliance, som begge har hentet omkring en fjerdel af deres stemmer på knap tre uger.

Ifølge professor og samfundsforsker, Johannes Andersen, Aalborg Universitet, skyldes de små partiers succes med at kapre nye vælgere både træthed over for VKO's blokpolitik, men også en skepsis over for den nye S-SF alliance.

- Det siger grundlæggende, at folk gerne vil have en ny regering. Men det siger også, at mange vælgere tilsyneladende er skeptiske over for de to bærende kræfter i oppositionen, Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt, siger han til Ugebrevet A4.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik