Markant flere smittet og højeste antal indlagte siden juni

Siden fredag er 589 testet coronapositive. Det er rekord - men hænger også sammen med, at flere testes.

Der er i det seneste døgn registreret 589 nye tilfælde af coronavirus. Det fremgår af politi.dk lørdag.

Det er det højeste antal nye smitteregistreringer, der er målt, siden pandemien kom til landet. Med til historien om det høje smittetal hører dog, at der bliver testet markant flere mennesker nu, end der gjorde i foråret.

Derfor bliver der givetvis også konstateret flere smittede end dengang.

Fire flere er indlagt. Dermed er det samlede antal indlagte nu 62. Fire af de indlagte ligger på intensivafdeling, og én af dem ligger forbundet til respirator.

I det seneste døgn er der blevet testet 26.423 personer, og i alt er der taget 54.371 covid-19-prøver. Forskellen i de to tal skyldes, at nogle personer bliver testet flere gange.

217 personer har overstået deres covid-19-infektion. Der er nu i alt 17.316 personer, der har haft covid-19 og er blevet raske igen.

Antallet af nye registrerede smittede er det højeste på et enkelt døgn nogensinde i Danmark. Det er 135 flere end mellem torsdag og fredag - et døgn, der også satte rekord for flest nye smittede.

Der er i alt 2,1 millioner mennesker i Danmark, der er blevet testet. Der er samlet set registreret 21.847 tilfælde af covid-19.

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

Ishøj Bycenter.

Skruen uden ende: Fra torsdag lukkes butikker i Ishøj igen

40_percent

playBranchedirektør: Derfor er tøjbutikker hårdt ramt på trods af genåbning

20201115-163525-A-1920x1441we

Folketinget lemper rejserestriktioner i fire faser

Magnus Heunicke

Partiledere skal drøfte vaccinesituation med Heunicke onsdag

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere