52-årig mand mister livet i soloulykke

52-årig mand fra Farum mistede søndag eftermiddag livet mellem Birkerød og Hørsholm.

Høj hastighed og manglende fastspænding i en sele kan være forklaringen på, at en mand søndag eftermiddag mistede livet i en bilulykke i Nordsjælland.

Manden kom kørende fra Birkerød ad Ravnsborgvej mod Hørsholm, oplyser politiet.

- Formentlig på grund af for høj fart mistede han herredømmet over bilen ved Ravnsborg, siger vagtchef Hans Gosvig i Nordsjællands Politi.

Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes

Bilen ramte en stolpe, derefter et stendige og til sidst et træ.

Føreren af bilen blev slynget ud og fik så voldsomme kvæstelser, at han døde.

- Han var ikke spændt fast i selen, siger vagtchef Hans Gosvig.

Ingen andre trafikanter var impliceret i ulykken, som skete lidt før klokken 17.

Den dræbte er en 52-årig mand fra Farum. Hans pårørende er blevet underrettet, oplyser politiet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik