5 alternativer til Bispebjergs berømte kirsebærblomster

København er en smuk by med masser af åndehuller og selfie-steder.

Lige nu forbereder man sig på massive mængder af mennesker på Bispebjerg Kirkegaard, hvor den berømte kirsebærallé er ved at springe ud

Sidste år ankom omkring 150.000 mennesker for at se de lyserøde blomster, og forventningen er, at lige så mange ankommer dette forår. 

Men hvor tager man hen, hvis man ikke orker at kæmpe om selfie-pladsen med et brudepar, ti turister, en skoleklasse og fire kærestepar? 

Der er faktisk masser af alternativer i den danske, smukke hovedstad. 

Langelinie Park

Hele 200 japanske kirsebærtræer pryder Langelinie Park - ikke langt fra Kastellet og Amalienborg. 

Den 28. april afholdes der traditionen tro Sakura Festival på stedet, således at man ikke kun kan opleve blomsterne - men også karate- og trommeshow. 

Sakura betyder kirsebærtræ. Det er en japansk tradition, at man tager på udflugt, når træerne blomstre.
 
 
Foto: Mads Nissen - Ritzau Scanpix

Islands Brygge

Havnebadet Islands Brygge har åbent døgnet rundt fra 1. juni  til 30. september. 

Men der er masser af andre gode grunde til at gå tur ved Bryggen, hvis man allerede nu vil ud i det dejlige forårsvejr. 

Langs med kajen står flotte japanske kirsebærtræer.
Triathlon på Islands Brygge.
Triathlon på Islands Brygge.
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh - Ritzau Scanpix

Kongens Have

Midt i Indre København ligger Kongens Have. Her kommer tre millioner gæster forbi hvert år for at spille petanque, kongespil eller blot ligge i græsset. 

Haven byder også på adskillige kirsebærtræer, som du gerne må holde picnic ved. 

Så fat madkurv og selfiestick - og kom af sted.
Lige nu er der masser af friske forårsblomster i græsset i Kongens Have.
Lige nu er der masser af friske forårsblomster i græsset i Kongens Have.
Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Tivoli 

Haven i Tivoli er fyldt med forskellige sorter af blomster og træer.

Og ved Det Kinesiske Hus og Tivoli Søen står der også smukke kirsebærtræer. 

Førhen havde de ofte smidt blomsterne, når Haven åbnede sent i foråret, men med Tivolis nye og længere sæson kan man nu nå at opleve det smukke syn.
 
 
Foto: Tivoli

Assistens Kirkegård

Bag Nørrebros berømte gule mur ligger både H.C. Andersen, Niels Bohr og Natasja begravet.

Men udover de mange fine gravpladser er der også masser af grønne åndehuller, hvor solstrålerne kigger ned på blomster, buske og træer. 

Kirkegården byder også på japanske kirsebærtræer.
 
 
Foto: Thomas Lekfeldt - Ritzau Scanpix

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik