46-årig tiltalt for at sexkrænke syv drenge i Valby

En 46-årig mand er tiltalt for at krænke syv drenge seksuelt i Valby samt for besiddelse af børneporno.

Syv drenge er ifølge anklagemyndigheden blevet krænket på deres blufærdighed af en 46-årig mand i Valby, oplyser Københavns Politi.

Den 46-årige er også tiltalt for at bruge sin fysiske og psykiske overlegenhed til at have haft andet seksuelt forhold end samleje med tre af drengene, mens de var under 12 år, oplyser senioranklager Jakob Buch-Jepsen til Ritzau.

De seksuelle overgreb bestod i, at drengene ifølge politiet blev berørt i skridtet af den 46-årige, som også fik flere af drengene til at røre ham. Samtidig overværede den 46-årige flere af drengenes toiletbesøg, ifølge anklagen.

Overgrebene fandt ifølge anklageskriftet sted fra januar 2009 og frem til anholdelsen af den 46-årige mand 13. januar i år.

De seksuelle krænkelser har ifølge politiet fundet sted på Carl Th. Dreyers Vej i Valby. Det skete i et privat hjem, oplyste advokaturchef i personfarlig kriminalitet Dorit Borgaard tidligere til Ritzau.

På mandens computer har politiet angiveligt fundet 348 fotografier med pornografisk indhold af børn under 18 år.

Det er uvist, hvordan den tiltalte forholder sig til politiets anklager. Den 46-årige har siddet varetægtsfængslet siden 14. januar.

Sagen mod den 46-årige mand starter ved Retten på Frederiksberg 12. maj.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik