425 bedragere fanget i lufthavnen

Social bedragere lænser statskassen i stor stil.  Det afslører nye tal, Ekstra Bladet har fået af Pensionsstyrelsen. Styrelsen har i 2010 kørt en forsøgsordning med lufthavnskontroller for at fange sociale bedragere, og i 12 kontroller har man fået 425 bedragere i nettet

Størst gevinst har der været på fly fra Mellemøsten, hvor helt op til hver fjerde passager, der typisk selv har mellemøstlig baggrund, er røget i fælden. Sagerne drejer sig ofte om personer på dagpenge eller kontanthjælp, der eksempelvis er rejst udenlands, selv om de ifølge loven skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet
Kontorchef i Pensionsstyrelsen Peter Andersen Hove, der har ledet kontrollerne, er overrasket over det høje antal.
- Oprindeligt var det her jo et testforsøg, vi satte i gang før sommerferien for at se om, der var noget at komme efter.
- Og resultaterne har i nogle tilfælde vist sig at være så rystende, at vi er fortsat, siger han.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) er fortørnet over den store fangst af sociale bedragere og øger nu kontrollen:
- Det er et alt for højt antal, og det er helt uacceptabelt, at svindlen er så markant. Derfor tredobler vi også kontrollen pr. 1. januar i Københavns Lufthavn og udvider tilsynet til andre lufthavne og grænseovergange. Og vi fortsætter lige så længe, der er noget at komme efter, siger hun.
Udover øget kontrol i lufthavnen vil der i 2011 bl.a. også komme hårdere sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere, der begår socialt bedrageri. Udover at tilbagebetale de penge, man retmæssigt har fået, kan der også blive skåret i fremtidige udbetalinger.
 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik