Det forslag, som den socialdemokratiske regering er kommet med til en udligningsreform for Danmarks 98 kommuner, kommer til at skævvride landet.
Det mener 40 borgmestre fra hele landet, primært fra landkommuner. De har derfor sendt et brev til regeringen og Folketingets partier med otte anbefalinger. Ingen af de 40 borgmestre er fra Sjælland.
Af de 40 borgmestre er der 18 fra både Socialdemokratiet og Venstre. De sidste fire borgmestre kommer fra De Radikale, Dansk Folkeparti, Alternativet og Guldborgsundlisten.
- Vi er altså 40 borgmestre, der siger, "det her bør I kigge på". Og det tror jeg vægter – specielt fordi det er borgmestre spredt på de to store partier, siger Ib Lauritsen (V), der er borgmester i Ikast-Brande Kommune, til DR.
Brevet er sendt sammen med Landdistrikternes Fællesråd og den partipolitisk uafhængige organisation Balance Danmark.
Man bør droppe hovedstadstilskud
De 40 borgmestre roser regeringen for at nedlægge den udskældte hovedstadsudligning, der flytter penge rundt blandt kommunerne i hovedstadsområdet.
Til gengæld er de ærgerlige over, at det skal erstattes af et særligt hovedstadstilskud på cirka 400 millioner kroner. Det tilskud skal ifølge borgmestrene ikke indføres.
- Ingen kommuner skal have bedre forhold end andre udelukkende begrundet i geografisk placering, skriver borgmestrene i brevet.
Det udsagn er borgmester Ole Bjørstorp (S) fra Ishøj Kommune, som ikke er medunderskriver af brevet, meget uenig i.
- Det ville betyde voldsomme nedskæringer, en ren massakre, siger Ole Bjørstorp til DR og uddyber overfor Ritzau:
- Det er jo livsvigtigt for os, lige som det er for mange andre kommuner i hovedstaden, at vi har et hovedstadstilskud. Vi er en kommune, der har et meget lavt indtægtsgrundlag. Vi har stort pres på sociale spørgsmål, vi har mange fremmedsprogede mennesker.
- Alt det kan vi gøre op, og hvis vi ikke fik mulighed for at gøre noget ved det, så ville der jo ikke blive gjort noget ved det, siger Ole Bjørstorp til Ritzau.
En tand for skævt
Borgmestrene mener, at der bliver alt for stor forskel på velfærden fra kommune til kommune, hvis regeringens udspil bliver til virkelighed.
De vil derfor have sendt endnu flere penge fra rige til fattige kommuner.
- Vi er rigtig, rigtig mange kommuner, der synes, at det her er en tand for skævt, siger Arne Boelt (S), der er borgmester i Hjørring Kommune.
- Det skal ikke baseres på partipolitik. Det skal baseres på at give en nogenlunde ens service og en nogenlunde ens skat i hele Danmark. Det er meningen, at vi alle sammen skal kunne være her, siger han.
I brevet til regeringen og forhandlingspartierne skriver de 40 borgmestre, at reformen "ikke må tage udgangspunkt i ideologiske/politiske hensyn eller ønsker om at "beskytte" eller "straffe" konkrete kommuner eller kommunetyper".
- En ny udligningsreform skal tage afsæt i kommunernes økonomiske udgangspunkt - først og fremmest beskatningsgrundlag og udgiftsbehov, herunder kommunernes udgifter til velfærdsydelser, lyder det.
S: Vi tager et skridt, men forskelle forbliver
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) afviser over for TV 2 at stille op til interview.
Brevet fra de 40 borgmestre "gør indtryk" på Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen. Han fastholder, at regeringens forslag vil sikre mere lige velfærd i landet.
- Der er ikke nogen tvivl om, at man med vores udspil kommer til at opleve en mere lige mulighed for at finansiere velfærd i hele Danmark. Men der er ikke nogen grund til at lægge skjul på, at vi ikke udligner 100 procent, så der vil være nogle geografiske forskelle, men fordelingen vil være mere balanceret, siger Christian Rabjerg Madsen til TV 2.
Ifølge borgmestrene vil forskellene mellem kommunerne stadig være for store. Bliver velfærden i landet lige nok med jeres forslag?
- Jeg tror, at man er nødt til at erkende, at selv om en udligningsreform skaber en bedre balance, så løser den ikke alle problemer i hele verden. Men vi tager et skridt i den rigtige retning.
Er det et stort nok skridt?
- Ja, jeg mener, at vi har fundet en god balance. Puljen på en milliard til ø- og yderkommuner er et eksempel på, at vi styrker de kommuner væsentligt.
Se de 40 borgmestres otte anbefalinger:
Her er udpluk fra de otte anbefalinger:
- Der bør udarbejdes en definition af lav indkomst, der sikrer, at det ikke hovedsageligt er kontanthjælpsmodtagere i de store byer, der falder ind under dette kriterie, men også førtidspensionister og andre borgere med meget lave indkomster og stor social belastning.
- Udlændingeudligningen til kommuner med mange udlændinge skal reduceres fra 5,2 milliarder kroner til 2,6 milliarder kroner.
- Hovedstadsudligningen skal nedlægges, som regeringen selv har foreslået, men det skal ikke erstattes af et nyt "hovedstadstilskud" på omkring 400 millioner kroner. Ingen kommuner skal have bedre forhold end andre udelukkende begrundet i geografisk placering.
- Det nye middellevetidskriterium skal erstattes af et system, som tager udgangspunkt i restlevetiden i den enkelte kommune. Den høje kompensation skal dermed gives i de statistisk sidste 10-15 leveår i den enkelte kommune.
- Det skal undersøges, om det giver mening at have et kriterium om, at almennyttige boliger giver et udgiftsbehov for kommunerne.
- Selskabsskatten skal udlignes hårdere mellem kommunerne. Det skal sikre, at land- og udkantskommunerne får større del i den selskabsskat, som bliver betalt særligt i hovedstadsområdet, hvor mange hovedkvarterer og statslige virksomheder er koncentreret.
- Kriteriet skal ændres for nomadebørn, det vil sige børn, der har flyttet kommune mindst tre gange. Der skal tages højde for, at mange kommuner blev lagt sammen i forbindelse med kommunalreformen i 2007.
- Alle bagvedliggende beregninger skal offentliggøres, så kommuner og borgere kan gennemskue og efterregne alle økonomiske konsekvenser i regeringens forslag.
Kilde: Balance Danmark
