38-årig mand anklaget for at krænke sin niece

En 38-årig mand fra Køge, der er sigtet for besiddelse og distribution af en enorm mængde børneporno, har fået udvidet sit anklageskrift til også at indeholde en anklage om at have krænket sin 11-årige niece seksuelt. Det skriver DAGBLADET Køge.

Den 38-årige erkendte sig i går ved Retten i Roskilde skyldig i at være i besiddelse af børneporno, men han nægter sig skyldig i bevidst at have videredistribueret børnepornoen, ligesom han nægter sig skyldig i at have krænket niecen.
Manden var i februar sidste år for retten sigtet for at have 5256 billeder og 632 film med børneporno. 13 af filmene var i den såkaldte kategori tre, der er Rigspolitiets betegnelse for film af særlig grov karakter. Men sagen blev dengang udsat, fordi den 38-årige fastholdt, at han ikke havde haft til intention at distribuere børnepornografien.
I ventetiden frem til den næste retssag om børnepornografien har krænkelsen af niecen angiveligt fundet sted.
Niecens mor og bedstemor forklarede, hvordan den 11-årige pige skulle overnatte hos den 38-åriges familie i forbindelse med en fødselsdagsfest.
Da pigen skulle puttes, gav den 38-årige pigen en fodmassage, der udviklede sig til, at han krænkede pigen seksuelt ved anden kønslig omgang end samleje.
Ifølge vidneudsagnene afbrød den 11-årige pige krænkelsen ved at sige, at hun skulle tisse. Herefter hentede hun sin mobiltelefon og sendte en sms til sin mor, hvor hun bad om at blive hentet øjeblikkelig.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik