3.500 ansatte overvåger Furesø Kommune

I Furesø Kommune har de ansatte et nummer til en døgn-telefon, hvor de kan rapportere hærværk og skader i kommunen. Halvdelen af anmeldelserne er om graffiti.

På vej til at aflevere sin datter i fritidshjemmet ser Christina
Hammer, kommunikationskonsulent i Furesø Kommune, at der er
tegnet graffiti på Solvangskolen i Farum. Hun finder et kort i
sin pung med nummeret til en døgnåben telefon, hvor hun som
ansat i Furesø Kommune kan ringe ind og anmelde hærværk. Næste
gang, hun afleverer sin datter i fritidshjem, er graffitien væk.
Kommunens døgnåbne hotline for hærværk blev åbnet for Furesø
Kommunes 3.500 ansatte 13. april. De kan ringe ind og
rapportere, hvis de ser graffiti, væltede skilte, løse tagsten,
huller i vejen og deslige på kommunens ejendom. Pilotprojektet
kører indtil august, og ideens ophavsmand, viceberedskabschef
Morten Jessen, betragter det allerede som en succes. I løbet af
otte uger har omkring 60 medarbejdere ringet ind. »Medarbejderne
ringer ikke om hvad som helst, som vi frygtede i starten. De
ringer med væsentlige oplysninger,« siger han. Halvdelen af
anmeldelserne har været om graffiti. Furesø Kommune har nul
tolerance over for graffiti, hvilket betyder, at al graffiti
betragtes som hærværk. Slå til hårdt og hurtigt! Graffiti er et
stort problem i Furesø Kommune som mange andre steder i landet.
Storbyer som Århus og Odense har også en nul tolerance-politik
over for graffitien, mens København arbejder med tiltag som en
lovlig graffiti-mur for at komme hærværksgraffitien til livs, og
i flere år har hovedstaden optalt graffiti inklusive ulovlige
plakater og klistermærker på flere ruter i byen for at følge
problemet, der siden 2004 er vokset til mere end det dobbelte.
»Det handler om at slå hårdt og hurtigt ned på graffitien og med
medarbejdernes hjælp signalere til graffitimalerne, at vi ikke
vil tolerere det,« siger Morten Jessen. Christina Hammer sætter
pris på muligheden for at hjælpe til med at holde sin by pæn:
»Før havde jeg aldrig overvejet at ringe til kommunen, når jeg
så graffiti. Men nu hvor jeg har fået præsenteret en mulighed,
så bruger jeg den og holder øje med byen.« Ifølge Morten Jessen
ønsker man en ordning, hvor det også bliver muligt for borgerne
at melde deres hærværksopdagelser i kommunen. Det vides endnu
ikke, om det også bliver et telefonnummer eller over nettet. Det
skriver Berlingske Tidende. I Furesø Kommune sørger et
abonnement hos et graffiti-fjerner-firma for, at de kommunale
bygninger og veje bliver tjekket og rengjort mindst en gang om
ugen. Når ansatte ringer og melder ny graffiti, så sørger
graffiti-afrenserne for at fjerne det anmeldte inden for 48
timer. Landets tre største byer har også abonnementer med
afrensningsfirmaer. I Odense bruger de omkring én million kroner
om året på det, mens Københavns Kommune bruger 3,3 millioner
kroner om året på hver dag at rense bænke, skilte og
skraldespande fri for graffiti. Rasmus Poulsen er journalist på
P1, forfatter til bogen »Graffiti i Danmark« og betegner sig
selv som kritisk iagttager af graffiti. Han mener ikke, det er
muligt at mindske mængden af graffiti. » Graffiti can't be
stopped". Det siger man i New York, hvor de har prøvet at
bekæmpe graffiti i meget længere tid end i København. Det kan
ikke stoppes, men det kan flyttes til andre bydele. For
graffiti-malerne vil altid finde en væg,« siger Rasmus Poulsen,
der understreger, at han ikke selv maler graffiti.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik