26-årig mand er såret af skud i Malmø

Der er et stort politiopbud i Malmø-bydelen Rosengård efter skyderi søndag eftermiddag. 26-årig ramt i benet.

Under et skyderi er en mand blevet såret i Malmø søndag eftermiddag.

Manden blev ramt i benet, da der blev affyret flere skud i bydelen Rosengård.

Offeret blev fundet på Cronmans Väg, hvor den svenske fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovic voksede op og spillede gadefodbold som knægt.

En ambulance har bragt den skudsårede til sygehuset. Det drejer sig om en mand på 26 år. Han blev ramt i venstre ben, og selv om skaden er alvorlig, er den ikke livstruende, oplyser læger på Skånes Universitetshospital.

Politiet er rykket ud i stort antal og har foretaget afspærringer.

Desuden går betjente rundt i området og ringer på hos folk for at søge vidner.

Endvidere er teknikere sendt ud til stedet for at indsamle spor. Her er der fundet tomme patronhylstre.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik