26-årig fængslet for vold mod prostitueret

Ung mand nægter at have overfaldet kvinde, som han havde samlet op på Vesterbro i København.

Indtil videre har politiet fået tre døgn til at finde ud af, hvad der egentligt skete i Sydhavnen, da en prostitueret kvinde fik bank.
En 26-årig mand blev mandag fremstillet i et grundlovsforhør på Politigården, hvor han nægtede sig skyldig i grov vold mod kvinden.

Selve retsmødet blev holdt for lukkede døre, da dommeren bestemte, at indholdet skal hemmeligholdes for offentligheden.
Men politiets beviser rakte altså kun til, at manden kunne få sin anholdelse forlænget med tre døgn.

Kvinden har forklaret, at manden tog kvælertag på hende, og gav hende flere slag og spark. Lægerne har efterfølgende konstateret, at den prostituerede havde punktformede blødninger i øjnene som følge af kvælertaget.

Det var natten til søndag, at kvinden blev overfaldet i Vasbygade. Tilsyneladende havde hun betjent sin mandlige kunde, da han pludseligt ville have pengene tilbage.

Forinden havde han samlet hende op i Skelbækgade på Vesterbro.
Politiet fandt frem til den 26-årige, da et vidne så bilen og derfor kunne huske dele af nummerpladen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik