2500 ledte efter Storm - i dag ligner han bokser

Familie er overvældet over hjælp fra almindelige borgere under eftersøgning af toårig dreng.

Op mod 2500 civile borgere deltog i eftersøgningen af den toårige Storm, som natten til torsdag blev fundet i god behold i et skovområde ved Hillerød.

Det fortæller vicepolitiinspektør Finn Bernth Andersen torsdag ved et pressemøde hos Nordsjællands Politi i Helsingør.

- Jeg skal takke fra familien. De er meget overvældede over, at så mange mennesker har hjulpet, siger vicepolitiinspektør Finn Bernth Andersen.

Storm blev fundet af en hundepatrulje lidt over klokken 2 natten til torsdag. Findestedet ligger 2,8 kilometer fra drengens hjem i Hillerød.

Storm forsvandt kort efter klokken 19 onsdag aften, og klokken 20 blev politiet underrettet.

Ud over politiets egne folk blev Hjemmeværnet, Falck og taxaselskaber i området inddraget i eftersøgningen. Dertil kom et stort antal borgere, der af egne drift mødte op for at hjælpe til med at finde drengen.

- Vi har tal på, at mellem 2000 og 2500 civile deltog i eftersøgningen, fortæller Finn Bernth Andersen.

Også helikoptere blev sat ind i forbindelse med eftersøgningen, som foregik i et område, hvor der var risiko for, at den lille dreng kunne falde i vandet.

Storm er nu tilbage hos sin familie. Han er ifølge politiet uskadt, men har fået en del myggestik under sit ophold i skoven.

- Storm har det godt, men han ligner Tom Bogs (dansk bokser, red.), fordi myggene har stukket ham inde i skoven. Det ene øje er helt lukket til på grund af de mange myggestik. Men Storm har det godt, og det er vigtigste, siger Storms mor i en kort kommentar til TV 2.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi

36 unge holdt fest i medborgerhus og brød forsamlingsforbud

Christiania Pusher Street

65 personer sigtet for at sælge hash udenfor Christiania

Bomberør

17-årig risikerer forhøjet straf for at skyde med bomberør mod tre betjente

Politi tæt

Skønhedssalon holdt åbent, da politiet kom - kunde flygtede ud ad bagudgangen

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere