25 kroner for at køre ind i København

16 hovedstadskommuner med København i spidsen er gået sammen om et opsigtsvækkende og konkret forslag til at afhjælpe trafik- og forureningsproblemer i København.

De vil have opført en
betalingsring rundt om København, der vil indebære, at alle
bilister og motorcyklister skal betale 25 kroner i myldretiden
og ti kroner i de øvrige dagtimer, hver gang de kører ind eller
ud af hovedstaden. Det gælder også de borgere, der bor inden for
ringen.Kommunerne planlægger at stifte et nyt
interessentselskab, der skal investere omkring 180 mio. kr. i et
komplet bompengeanlæg, som kendes fra London og Stockholm, hvor
kameraer fotograferer nummerpladerne på de motorkøretøjer, der
krydser betalingsringen. Selskabet skal også stå for at
investere indtægterne på anslået to mia. kr. årligt.Hidtil har
et flertal i Folketinget blokeret for opkrævning af
trængselsafgifter, men kommunerne håber, at det nye fælles
fodslag vil lægge så stort et pres på politikerne på
Christiansborg, at de vil legalisere bompenge og bane vejen for
betalingsringen.»I over et år har 16 kommuner arbejdet
konstruktivt for at finde en løsning på de stigende
trængselsproblemer. Jeg forventer, at det nye udspil vil være
med til at bløde endnu mere op i modstanden på Christiansborg
mod trængselsafgifter,« siger Københavns teknik- og
miljøborgmester, Klaus Bondam (R).Umiddelbart gør
fællesforslaget fra de 16 kommuner størst indtryk på SF og de
Radikale. »Der er ingen tvivl om, at vi har brug for yderligere
regulering af trafikken, så det er fint at have flere redskaber
til det. Hvis der ikke kan skabes flertal for roadpricing, er
det bedste alternativ at give hovedstadskommunerne nogle nye
muligheder a la dette forslag,« siger den radikale
trafikordfører, Johannes Poulsen.Men hos både Dansk Folkeparti
og de Konservative er begejstringen dog til at overse:»De kan
komme med alle de forslag, de vil. Vi vil ikke være med til at
sikre lovhjemmel for bompenge,« siger den konservative
trafikordfører, Henriette Kjær.Også FDM er modstander. Direktør
Thomas Møller Thomsen kalder forslaget en ekstraskat på
transport.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik