Politiet skal nu afgøre, om yderligere 232 danskere og udlændinge skal have erstatning efter ordensmagtens indgreb under klimatopmødet i København.
Forleden fastslog Østre Landsret, at næsten 250 skal have et plaster på såret, fordi de blev udsat for ulovlig frihedsberøvelse i december 2009.
En del af dem fik også krænket deres ytringsfrihed og retten til at demonstrere, da politiets knibtang fangede alt for mange deltagere i en stor folkelig demonstration.
Men oveni kommer altså kravene fra yderligere 232 personer, som ikke indgik i retssagen, oplyser vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller i Københavns Politi.
- Der er blevet sat store ressourcer ind på at få fremmet sagsbehandlingen mest muligt, siger Mogens Kjærgaard Møller.
Han vil dog ikke give noget bud på, hvornår det afklares, om de også skal have erstatning.
I givet fald kan de forvente beløb, som svarer til det niveau, som landsretten har fastlagt - nemlig mellem 2200 og cirka 10.000 kroner.
For en række udlændinges vedkommende har politiet kun en e-mail-adresse, men mangler andre nødvendige oplysninger, og det gør, at sagsbehandlingen kan trække ud, fortæller vicepolitidirektøren.
En stor del af de 232 har både krævet erstatning og klaget over politiet, oplyser han.
I alt frihedsberøvede politiet næsten 2000 mennesker i forbindelse med COP 15 i København. Alene cirka 900 blev taget i knibtangsmanøvren på Amagerbrogade.
Politidirektør Johan Reimann har officielt undskyldt indgrebet - men han har også påpeget, at landsrettens dommere et langt stykke ad vejen er enig med de vurderinger, som politiet foretog.
En af advokaterne i retssagen håber, at politiet ændrer adfærd.
- Man skal i langt højere grad tage hensyn til de grundlæggende værdier i et demokratisk samfund, har advokat Steen Leonhardt Frederiksen sagt.
Loven opstiller betingelser for, hvornår politiet må frihedsberøve folk, der ikke har begået noget ulovligt - men alene som et præventivt indgreb for at undgå senere uroligheder.
