22 millioner tages fra børn i år

En stribe forslag, der henter millioner af kroner rundt omkring på institutioner og skoler skal få skole- og børneområdet helskindet ud af 2010. Forvaltningen i Roskilde Kommune har ridset en stribe forslag op i bestræbelserne på at nå det mål. Og et enigt skole- og børneudvalg har valgt at sende en stribe forslag ud i en lynhøring - en beslutning forventes truffet i næste uge, skriver DAGBLADET Roskilde.

I alt peger politikerne på tiltag, der vil forbedre den kommunale økonomi med et sted mellem 22 og 24 millioner kroner i 2010. Manøvrerne vil samtidig styrke økonomien med et sted mellem 38 og 44 millioner kroner næste år. Blandt de ting, som et enigt udvalg har sendt videre, er en tilpasning af dagplejeområdets udgifter, der skal give 1,8 millioner kroner.

En senere indførelse af madordning i en stribe institutioner, så den først igangsættes i januar 2011 - derved spares tre millioner kroner. Afskaffelse af en særlig normering til små børnehavebørn, der hidtil har kos-tet kommuen 5,5 millioner kroner. En rammebesparelse på skolers og institutioners budgetter på 1,4 procent årligt - der i år forventes at give cirka ni millioner kroner og næste år cirka det dobbelte. Specialområdet er dog fritaget fra den besparelse. Og endelig lægger politikerne op til at reducere åbningstiden i daginstitutionerne med 0,9 timer om ugen - hvilket giver en besparelse på 4,5 millioner kroner.

Sammen med udvalgets indstilling kommer en stribe andre forslag fra forvaltningen også ud i høring.

Udvalgsformand Henrik Stougaard (SF) lægger vægt på, at det er et fuldtalligt og enigt udvalg, der sender forslaget ud i høring. Venstres Bent Jørgensen gør det klart, at som han ser det, er det budgetgruppens hovedansvar at rydde op i økonomien.

Det er budgetgruppens udspil. Men vi er gået med til at det her, for det er tvingende nødvendigt af hensyn til økonomien, siger Bent Jørgensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik