21-årig sigtet for voldtægt nær byretten i København

Københavns Politi har sigtet en 21-årig mand for voldtægt af en 18-årig kvinde. Han nægter sig skyldig.

En 21-årig mand har meldt sig selv til politiet i en sag om voldtægt natten til søndag ved indgangen til byretten i København.

Københavns Politi har sigtet manden for voldtægt, men han nægter sig skyldig i anklagen om voldtægt af den 18-årige kvinde.

- Vi efterforsker fortsat sagen, og vi har sigtet en 21-årig mand. Han siger, at de har været sammen, men han nægter voldtægt, siger kriminalassistent Jacob Dyrsting til Ritzau.

Kvinden anmeldte klokken fem natten til søndag voldtægten, som ifølge hende fandt sted i Slutterigade ved Nytorv.

- Vi ved ikke helt endnu, hvad der er foregået, men indledningsvist har der angiveligt været anden kønslig omgang end samleje og efterfølgende gennemført fuldbyrdet voldtægt, sagde efterforskningsleder Peter Steffensen til Ritzau.

Den 21-årige mand har været til afhøring ved politiet, som ikke kræver ham varetægtsfængslet. Han er derfor løsladt.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

kvinde overfaldet tisvildeleje

Tidligere patient tiltalt for at dræbe læge - nu begynder retssagen

Togpåkørsel Espergærde

Togtrafik lagt ned efter personpåkørsel

brand leasingfirma hørsholm

Mindst fem biler får større skader ved brand i Hørsholm

Mand anholdt for skyderi i Brøndby Strand

playMand ramt af skud i Brøndby Strand - 34-årig fængslet

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere