2 milliarder skal bringe trafikstøjen ned - men borgmestre er skeptiske

Borgere og byrådsmedlemmer har sendt nødråb efter nødråb om det samme problem:

Trafikstøj.

I hovedstadsområdet er der nemlig hele 295.000 støjbelastede boliger - svarende til 41 procent af alle støjbelastede boliger i Danmark.

Nu vil De Konservative øremærke to milliarder kroner til støjbekæmpelse. 

Men flere borgmestre er både utålmodige og usikre på, om pengene vil række.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Knap 300.000 boliger i hovedstadsområdet er plaget af støj - og borgere og politikere har sendt nødråb efter nødråb om problemet. Nu vil Konservative øremærke to milliarder kroner til støjbekæmpelse.  Men det går for langsomt, mener flere borgmestre, der er utålmodige på borgernes vegne.

Tidligst i spil fra 2020

Kommunerne får del i milliardpuljen ved at byde ind med støjreducerende projekter, hvor borgere er særligt støjramte. 

Støj ikke bare generer, men kan også være skadeligt for helbreddet. 

- Det, synes vi, er dybt bekymrende, og derfor vil vi have gjort noget ved de her støjproblemer, siger gruppeformand Anders Johansson til TV 2 Lorry.  

Partiet foreslår, at milliardbeløbet afsættes i en ny infrastrukturfond, som forhandles på Christiansborg.

Den nuværende fond løber dog frem til 2020. Det vil sige, at bliver pengene afsat, kommer de først i spil bagefter. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Størstedelen af de kommuner, der af Vejdirektoratet vurderes til at være særligt støjramte, ligger i TV 2 Lorrys område.
Størstedelen af de kommuner, der af Vejdirektoratet vurderes til at være særligt støjramte, ligger i TV 2 Lorrys område.
Foto: TV 2 Kosmopol

Mange løfter, men få virkeliggøres

Med udsigten til flere års ventetid vækker forslaget derfor ikke udelt begejstring hos de borgmestre, som TV 2 Lorry har talt med.

 - Det kan godt være, at vi ikke tror på det så meget mere, for vi får jo mange løfter, og det bliver jo ikke rigtig til noget. Men en håndsrækning - uanset hvor den end kommer fra i lovgivningen eller Folketinget - det vil jeg da hilse velkommen, siger Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj for Socialdemokratiet.

1. oktober sendte han og fire andre Vestegnsborgmestre et brev til transportministeren og ordførerne under overskriften: Trafikstøj på Vestegnen - opfordring til handling. 

Albertslunds borgmester, som også var underskriver på brevet, kalder meldingen om en pulje på to milliarder fra Christiansborg for "positiv".

Men han er også skeptisk:

- Det går for langsomt, og der er brug for massive investeringer i støjbekæmpelserne omegnskommunerne i hovedstadsområdet, siger Steen Christiansen fra Socialdemokratiet. 

Alene her kunne man bruge to milliarder, vurderer han.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Anders Johansson fra De Konservative (i midten) vil øremærke to milliarder til støjværn. Borgmestrene Steen Christiansen (til højre) og Ole Bjørstorp (til venstre) fra Socialdemokratiet tager den udmelding med sindsro.
Anders Johansson fra De Konservative (i midten) vil øremærke to milliarder til støjværn. Borgmestrene Steen Christiansen (til højre) og Ole Bjørstorp (til venstre) fra Socialdemokratiet tager den udmelding med sindsro.
Foto: TV 2 Kosmopol

Useriøst at love støjværn i morgen

Kommunerne er utålmodige. Skal de virkelig vente til 2021? 

- Vi vil meget gerne finde de her penge, så hurtigt som muligt, men det ville også være useriøst af mig at stå og love, at vi laver de her støjværn i morgen, når vi ved, at det måske først er muligt at sætte pengene af, når vi laver den nye infrastrukturfond, svarer De Konservatives Anders Johansson. 

Og hvor langt regner I med, at de her to milliarder kroner rækker?

- Vi kan komme et rigtigt langt stykke af vejen. Det, der er udgangspunktet, er, vi skal tage fat der, hvor problemerne er allerstørst først. 

Infrastrukturplanen forventes at være forhandlet på plads inden næste Folketingsvalg.

Det skal afholdes senest 17. juni næste år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik