19-årig fængslet for sexoverfald ved kirke

19-årig asylansøger er fængslet for brutalt sexoverfald på 22-årig kvinde, der var nær ved at miste livet.

En 19-årig asylansøger er nu varetægtsfængslet for det grove overfald på Niels Hemmingsens Gade ved Helligåndskirken i det centrale København 6. maj i år.
Her blev en 22-årig schweizisk au pair-pige overfaldet efter en tur i byen, da gerningsmanden slog hende bevidstløs og smed hende over muren til kirkegården.
På kirkens område rev han trusserne af den bevidstløse kvinde og forsøgte efterfølgende at voldtage hende, hvilket dog mislykkedes.
Kvinden blev tidligt fredag den 6. maj fundet vaklende og voldsomt forslået i nærheden af kirken.
Ifølge politiet var hun så hårdt tilredt, at hun var i livsfare.
Anholdelsen af den 19-årige skete fredag på det asylcenter på Sydsjælland, hvor han bor.
Han nægter sig skyldig, men tilsyneladende knytter dna-spor ham til gerningsstedet.
Der er tale om et "delvist sporsammenfald" med en anden sag, hvor den 19-årige forsøgte at stjæle en jakke fra en butik i Allerød.
Han blev dog opdaget, og der opstod håndgemæng, så han fik næseblod.
Og det er dna-profilen fra blodet, som politiet har sammenlignet med dna-profilen fra sæd fundet ved Helligåndskirken.
Den 19-årige er foreløbigt fængslet i 12 dage.
Kvinden var indlagt i flere dage efter overfaldet, men har det ifølge politiet "efter omstændighederne godt" i dag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik