18-årig er fængslet for stilethæl i øje

Et skænderi mellem to unge piger udviklede sig til grov vold, da den ene pige trådte den anden i øjet med sin sko med sylespids hæl.

En ung pige på 18 år blev søndag i et grundlovsforhør fængslet indtil den 6. september efter et meget groft overfald lørdag nat på Café Claidio på Hvidovrevej i Hvidovre.

Efter et skænderi trådte hun sin otte centimeter høje stilethæl ind i øjet på en 19-årig pige.

Politiet mener, at skænderiet bundede i jalousi.

Den 19-årige blev kørt på Rigshospitalet med skoen siddende fast i øjet. Hun er blevet opereret og får formentlig varige skader på sit syn.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik