17-årig smittet med influenza H1N1

Et år som udvekslingsstudent i USA fik en trist afslutning for 17-årige Frederik Meyer-Kristensen fra Havdrup, der efter få dage på dansk jord måtte isoleres i eget hjem, smittet med H1N1.

Han kom hjem til Danmark fredag den 12. juni og først i går
var influenzaen væk og han kunne igen bevæge sig udenfor
hjemmets fire vægge.
- Jeg kom hjem med flyet fredag aften, og lørdag var jeg til
fest, og så var jeg syg søndag morgen, fortæller Frederik
Meyer-Kristensen, der derefter måtte en uge i isolation. Det
besluttede en læge, der mødte op i privaten i Havdrup i fuldt
sikkerhedsudstyr og beskyttelsesdragt. Derefter var der kun
kontakt med lægen over telefon.
- Isolationen har betydet, at jeg kunne ikke gå ud af huset,
og jeg kunne ikke få nogen venner på besøg, men ellers har den
ikke haft indflydelse, siger Frederik Meyer-Kristensen, der
tager mødet med H1N1 med ophøjet ro.
- Det er stærkt overvurderet, vil jeg mene. Jeg følte mig lidt
kold og havde ondt i hovedet, men ellers var det ikke noget
specielt, siger han og kan nu se frem til at begynde i 1. G på
Roskilde Katedralskole efter sommerferien
Frederik Meyer-Kristensen er overbevist om, at han blev
smittet på vej hjem i flyet, men det er dog endnu ikke bevist.
I følge Sundhedsstyrelsen er der ikke slækket på kravene til
inddæmning af den smitsomme influenza H1N1, og antallet af
smittede bliver løbende opdatere. I alt er der indtil nu
registreret 29 smittede danskere. De 21 er blevet smittet i
udlandet, mens otte er smittet i Danmark.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik