16-årig dreng blev overfaldet

Tre maskerede unge frarøvede i aftes en 16-årig dreng fra Køge hans sportstaske, mens han ventede på toget på Store Heddinge Station, skriver DAGBLADET Køge.

En 16-årig dreng fra Køge blev i aftes kl. 19.24 overfaldet på Store Heddinge Station, mens han stod og ventede på toget. Han havde netop været til fodboldtræning og var nu på vej hjem, da han blev passet op af tre unge mænd. Ifølge hans forklaring til politiet kom de gående henimod ham, mens de truede ham til at udlevere sin sportstaske. Men de undlod ikke at overfalde ham, og han blev ramt af et knæ i venstre side, ligesom han fik slag og stød på skulderen. Endvidere blev baglommen på hans bukser revet i stykker.
Herefter kørte de tre overfaldsmænd væk fra stedet i en sort kassevogn, der muligvis er en VW. Et af vinduerne i bilen havde tonet rude, og udstødningen betegnes af den 16-årig som larmende. Han ringede straks efter overfaldet til politiet og begav sig herefter hen til sin kæreste, der bor med sin familie i Store Heddinge. Her kom en politipatrulje kort efter til stede og afhørte den unge mand. Han har givet følgende signalement af sine overfaldsmænd, som han angiveligt ikke kender i forvejen: De var iklædt sort tøj med sort hovedbeklædning og havde støvmasker for ansigtet. De er 18-20 år og talte indbyrdes på et sprog, som den 16-årige ikke forstod, og han konkluderer på den baggrund, at de ikke er etniske danskere.
Den 16-årige blev kørt til et tjek på skadestuen og blev siden afhørt igen på politistationen i Køge.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik