15-årig trodser haneforbud

Selv om byrådet har besluttet, at det fra 1. april er forbudt at holde haner i byzone i Roskilde Kommune, så har den 15-årige fjerkræ-entusiast Andreas Petersen ikke tænkt sig at rette sig efter politikerne, skriver DAGBLADET Roskilde.

- Jeg har ikke tænkt mig at slagte min hane, bare fordi der er blevet klaget over en hane et helt andet sted i byen, slår Andreas Petersen fast.
Han holder silkehøns og har én hane i hønsegården i Svogerslev, men selv efter et par uger med hønsehold havde naboerne ikke lagt mærke til, at der var flyttet en hane ind i kvarteret. Det måtte Andreas selv fortælle de nærmestboende. Nu har han haft hønsene i over et år, og han giver ikke frivilligt afkald på dem, og navnlig ikke hanen Plet.
- Han blev klækket i hånden på mig. Jeg har selv opfostret ham fra helt lille kylling, og han er helt håndtam, så ham slagter jeg ikke!, siger Andreas Petersen.
I stedet for at acceptere byrådets beslutning er han gået til kamp for at få den ændret. Han har skrevet til Dyrenes Beskyttelse , som han er medlem af, for at få organisationen til at tage sagen op. Han kalder det latterligt, at byrådet beslutter at forbyde samtlige haner i byzone, uanset om der er blevet klaget over dem eller ej.
Det kontroversielle haneforbud blev vedtaget på byrådet i sidste uge, angiveligt på baggrund af henvendelser fra borgere direkte til politikere. De samme politikere havde tidligere vedtaget regler, der tillod haner i byzone under visse restriktioner.
Disse regler trådte i kraft så sent som 1. december.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik