15-årig sigtet for uagtsomt manddrab.

To uger efter, at en seksårig pige blev dræbt i en tragisk knallertulykke i Herfølge, sigter Midt- og Vestsjællands Politi nu formelt den 15-årige knallertkører, skriver DAGBLADET Køge. Drengen, der selv blev svært kvæstet ved ulykken, er endnu ikke afhørt af politiet, men i går blev han præsenteret for en stribe sigtelser.

Blandt dem er en stribe overtrædelser af færdselsloven for at
køre uden kørekort, på en ulovligt modificeret knallert og med
en fart, der blev anslået til op mod 80 kilometer i timen.

- Der er en række overtrædelser af færdselsloven, men den
væsentligste er uagtsomt manddrab. Når den sigtede er så ung, er
der nogle formelle regler, der skal overholdes, og derfor er
drengen ikke decideret blevet afhørt endnu, forklarer
vicepolitikommissær Martin Bjerregaard fra Midt- og
Vestsjællands Politi.

Den 15-årige har ret til at have en repræsentant fra Køge
Kommune, sine forældre og en advokat til stede ved afhøringen,
men det er endnu uvist, hvornår den vil foregå.

- Han har været samarbejdsvillig indtil videre, og så tror
jeg, man skal huske, at hele familien er plaget af skyldfølelse.
Uanset hvor hård man er i filten, eller hvor meget drenge gejler
hinanden op, er der ingen, der har det godt med at slå en anden
ihjel, siger Martin Bjerregaard.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik