Rapporten fastslår, at 141 hårde
kriminelle, hovedparten af anden etnisk herkomst, udgør toppen
af det kriminelle isbjerg, som rekrutterer i indvandrermiljøet i
Danmark. Men under sig har de langt flere »soldater« i form af
lokale grupperinger og netværk, som lederne kan bruge efter
behov.
Rigspolitiet har etableret tæt overvågning af de hårdeste
kriminelle, som arbejder over hele landet, viser rapporten. »De
141 er toppen af bandekriminaliteten eller førsteholdet, om man
vil,« siger vicepolitiinspektør Jørgen Isalin, der har stået for
udarbejdelsen af statusrapporten.
Mange af de 141 værste
kriminelle i toppen er dømt for narkokriminalitet og grov vold.
»Vi kan se, at banderne har mere vilje til at bruge skydevåben
og stikvåben end tidligere.
Men om det vil fortsætte, har vi
ikke belæg for at sige noget om,« siger Jørgen Isalin. De lokale
forbrydere, soldaterne, kan tilkaldes hurtigt og er villige til
at lade sig bruge. Selvom de befinder sig i forbrydernes 2.
division, er de lige så villige som de ledende til at bruge
våben.
Skyderiet ved Tåstrupgaard i december sidste år blev
eksempelvis begået af to konkurrerende, lokale bander, og havde
efter politiets formodning sin årsag i et opgør om
narkotikamarkedet. Ifølge vicepolitiinspektør Jørgen Isalin skal
man ikke gøre sig håb om, at samfundet nogen sinde får bugt med
bandekriminaliteten. »Det kriminalitetsfrie samfund er en utopi.
Men med et langt sejt træk med overvågning og efterforskning kan
vi hindre, at de udbredes.
Det vigtige er, at vi har gode
værktøjer til at blotlægge bandekriminaliteten. Vi er meget
sikre på, at vi har fat i de rigtige«, siger Jørgen Isalin.
Fødekæden til indvandrernes bander begynder typisk i
boligområder med mange unge indvandrere, som klumper sig sammen
og begynder med hærværk og gaderøverier i »lillebror-bander«.
»Får vi ikke fat i dem på det tidspunkt, så er risikoen, at de
rykker op i den gruppe, som vi holder øje med,« siger
vicepolitiinspektøren.
Det er kun nogle få af
indvandrerbanderne, blandt andre Black Cobra og Den
Internationale Klub, der opfører sig som egentlige bander med
medlemskab og uniformering i stil med rockerbanderne. De øvrige
er mere løst organiserede, og nogle af dem opfatter sig ikke
selv som bander. »Det er bare nogle, som kender hinanden og
udøver kriminalitet sammen,« siger Jørgen Isalin. Ifølge
rapporten har det meget stor effekt på banderne, når lederne
sidder i fængsel. I de perioder falder bandens aktivitet typisk
meget.
»Det viser også, at der faktisk eksisterer et uformelt
hierarki i grupperne,« siger Jørgen Isalin. Rigspolitiets evne
til at overvåge og kortlægge bandekriminalitet er resultatet af,
at politiet siden rockerkrigen i 1990erne har fået flere
redskaber og muligheder for blandt andet at aflytte de værste af
de kriminelle. I 2005 offentliggjorde Rigspolitiet en strategi
for en forstærket indsats mod de kriminelle netværk, og i
flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden er det
besluttet, at banderne er meget højt prioriteret.
Forleden kom
det frem i retten, at politiet aflyttede Hell Angels-rockeren
Jørn »Jønke« Nielsens mobilsamtale med kæresten forud for
knivstikdramaet på Nørreport i december, hvor et formodet
bandemedlem fra en indvandrerbande nær var død af sine sår.
Efter al sandsynlighed blev Jønke overvåget netop som led i
overvågningen af de ledende kriminelle i rockermiljøet, og
rockerbanderne vil indgå i næste års rapport fra Rigspolitiet.
Jørgen Isalin er sikker på, at banderne ikke vil blive
overrasket over at læse, hvor tæt politiet følger dem. »De er jo
godt klar over, at de bliver anholdt fra tid til anden, og nogle
af dem sidder jo inde med længerevarende fængselsstraffe. De ved
godt, vi holder øje med dem, og jeg tror, at nogle af dem ville
blive skuffede, hvis ikke vi gjorde det,« siger
vicepolitiinspektøren.
