13 projekter: Friluftsrådet drysser millioner ud over Lorryland

13 projekter bringer naturen tættere på borgerne her i Lorryland.

Friluftsrådet uddeler fire-seks gange om året en stor pose penge til projekter der skal få folk op af sofaen og ud i den friske luft. 

Denne gang skal der blandt andet laves naturskole, skolehaver og en mobil sauna. 

Vil du også søge penge til dit friluftprojekt, kan du læse mere her. 

Disse projekter har fået tilskud:

Fredensborg: 

Tilskud til to-årigt projekt, der skal styrke naturformidlingen ud fra de pædagogiske læreplaner i daginstitutioner i Fredensborg kommune.

 

Gladsaxe: 

Tilskud til treårigt projekt, der skal etablere Dyrenes Naturskole med det formål at styrke naturskoleindsatsen for børnehaver, skoleelever og udsatte børn med særligt fokus på at skabe naturforståelse og - interesse gennem formidling i naturen af det vilde dyreliv.

 

København: 

Tilskud til udvikling og afprøvning af nye rollespilskoncepter for børn og unge med fokus på fællesskab samt naturfaglig dannelse.

 

København: 

Tilskud til workshops, hvor børn indsamler planter i den nære natur og bruger dem til f.eks. farver, sæbe og mad. Børnene lærer om planters cyklus, indholdsstoffer og egenskaber

 

København: 

Tilskud til opstart af friluftsliv og naturformidling for STU-elever med psykiske udfordringer

 

Gribskov: 

Tilskud til læring og aktiviteter på Strandbakkerne for institutioner, foreninger, familier m.fl.

 

Rudersdal: 

Tilskud til etablering af skolehave for lokale skoleelever.

 

Ballerup: 

Tilskud til etablering af aktivitetsområde i Harrestrup Ådal.

 

Gladsaxe: 

Tilskud til etablering af sheltere og multtoilet ved lejrhytte.

 

Greve: 

Tilskud til projekt, der skal trække flere lokale beboere ud i den nære natur langs Olsbækkilen.

 

Lejre: 

Tilskud til etablering af mobil sauna på Gershøj Havn.

 

Roskilde:

Tilskud til afmærkning af cykel- og vandreruter samt formidling af natur og kulturmiljø langs ruterne

 

Greve: 

Tilskud til projekt, der skal trække flere lokale beboere ud i den nære natur langs Olsbækkilen.

 

Vil du læse mere om de forskellige projekter kan du gøre det her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik