13 kommuner var ramt torsdag: Nu er skraldestrejke afblæst

Med en aftale torsdag aften er der udsigt til, at skraldespandene bliver tømt fredag.

Skraldevognene holdt i dag stille hos vognmandsvirksomheden Remondis i Brøndby i forbindelse med en sympatistrejke hos de ansatte.

I stedet var skraldemændene mødt op foran arbejdsretten, hvor de involverede parter i sagen torsdag eftermiddag var kaldt ind.

Her til aften er parterne så blevet enige om en aftale, der betyder, at skraldemændene nu forventes at genoptage arbejdet fredag morgen, oplyser Per Thorup, der er faglig sekretær hos 3F Frederikshavn til TV 2.

Strejken skyldtes en større konfliktsag fra virksomhedens afdeling i Frederikshavn om ændrede arbejdsforhold, hvorfor kollegaerne i hovedstadsområdet i dag altså valgte at indgå i en sympatistrejke.

Og det er grunden til, at borgerne i omkring 13 hovedstadskommuner i dag ikke har fået hentet deres affald.

I TV 2 Lorrys sendeområde påvirkede arbejdsnedlæggelsen kommunerne Brøndby, Egedal, Ballerup, Albertslund, Vallensbæk, Furesø, Rødovre, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Ishøj, Gentofte.

Det halve af Gladsaxe var desuden ramt, mens afhentning af haveaffald i København også blev påvirket af strejken.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

20200702-092517-A-1920x1369we

Priser på op til 10 millioner kroner: Forældrekøb boomer i København

parkering p-plads parkeringsplads

Røde partier vil begrænse biler i København – men har netop stemt for 167 nye p-pladser

tomme tog

Rejsende kan ikke få plads trods halvtomme tog - pladsbilletter bliver ikke brugt

Lynghøjskolen Roskilde

Forældre banker i bordet: Kommune vil have vendeplads og boliger på skoles grønne område

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere