13 borgmestre på vippen - her kan valget blive en gyser

TV 2 Lorry har skrevet analyser af kommunalvalgene i de 34 kommuner i hovedstadsområdet. I en række kommuner kan borgerne se frem til et uhyre spændende valg, hvor borgmesterposten reelt er på spil.

I 13 kommuner i hovedstadsområdet vil svedige håndflader gøre det ekstra svært at holde om gaflen, når valgflæsken skal spiddes på valgdagen tirsdag den 16. november.

Her er der således udsigt til, at kampen om borgmesterposten kan blive ekstra tæt og spændende. Det gælder kommunerne Frederiksberg, Glostrup, Dragør, Gribskov, Stevns, Hvidovre, Helsingør, Frederikssund, Allerød, Hillerød, Egedal, Solrød og Ishøj. 

Det viser TV 2 Lorrys analyser af kommunalvalgene i de 34 kommuner i hovedstadsområdet.

Du kan læse analysen af lige netop din kommune på tv2lorry.dk/valg.

I oversigten herunder kan du læse en kort beskrivelse af de 13 kommuner, som TV 2 Lorry har udpeget som arenaer for gyservalg.

Her er de 13 borgmestre på vippen

20210114-171536-L-1920x1279we

Frederiks- berg

parti-logo

Frederiks- berg

Sølle 168 stemmer skilte dundrende fiasko fra lettelsens succes for De Konservative ved valget i 2017.


Partiet klarede akkurat skærene, og dermed er liste C’s kronjuvel - Frederiksberg - på 112. år fortsat på konservative hænder.


Nu venter en barsk valgkamp for partiet, hvor den nye borgmester, Simon Aggesen (billedet), vil blive konfronteret med valgperiodens op- og nedture - og en frådende opposition.


Afstanden mellem rød og blå blok er så lille, at et opsigtsvækkende magtskifte kan indtræffe på valgnatten. Det vil være en kolossal kæberasler til De Konservative - ikke bare på Frederiksberg, men også på landsplan, hvis det sker.


Læs hele analysen af kommunalvalget på Frederiksberg her. 

glostrup_har_det_hoejeste_antal_corona-smittede1.jpg

Glostrup

parti-logo

Glostrup

Den seneste valgperiode har været alt andet end kedelig i den ellers veldrevne vestegnskommune. Borgmesteren har oplevet at få flertal imod sig, og siden da har der været etableret flertal i byrådet på stort set alle mulige måder. 


John Engelhardt har været borgmester i 12 år, men genopstiller ikke ved valget. I stedet er det Piet Papageorge, der skal forsøge at genvinde magten til Venstre. 


Læs hele analysen af kommunalvalget i Glostrup Kommune her. 

Helle Barth (V), borgmester i Dragør

Dragør

parti-logo

Dragør

Det er ikke kun mod bolværket i den gamle havn, bølgerne af og til går højt i Dragør. I løbet af de seneste fire år har kommunens rådhus lagt bassin til flere voldsomme skvulp i form af økonomiske kvaler, kollapsede projekter, brudte aftaler og en borgmester, der har forladt posten.


Dragør er en ægte ’svingkommune’, og med fire partier med stort set samme vælgertilslutning, der alle vil forsøge at gøre krav på borgmesterposten, tegner valget i den til tider lidt søvnige forstadskommune for enden af Amager til at blive alt andet end døsigt.


Alt er på spil for alle partier.


Ved det seneste valg skilte få hundrede stemmer Venstre, Socialdemokratiet, De Konservative og lokallisten Tværpolitisk Forening. Alle fire partier – med Dansk Folkeparti som joker – kan bevæbnet med et godt valgresultat gå til konstitueringsforhandlingerne med krav om borgmesterposten, som Venstre og Helle Barth (billedet) lige nu sidder på. 


Læs hele analysen af kommunalvalget i Dragør Kommune her. 

20180529-184205-l-1920x1078we.jpg

Gribskov

Gribskov

Fire valgperioder - fire borgmestre. Kommunalvalg er altid spændende i Gribskov.


For i modsætning til langt de fleste andre steder, så er det her reglen frem for undtagelsen, at der kommer et nyt politisk flertal og en ny borgmester, når vælgerne har været ved stemmeurnerne.


Intet er afgjort på forhånd i kommunen på nordkysten, der som den eneste i hovedstadsområdet har en borgmester valgt for en lokalliste - nemlig Anders Gerner Frost fra partiet Nytgribskov (billedet).


Hans position som kommunens førstemand er langt fra sikker. Gribskov har historisk set været Venstre-land, og den nye spidskandidat Bent Hansen vil kæmpe for, at det bliver sådan igen.


Læs hele analysen af kommunalvalget i Gribskov Kommune her. 

stevnsborgmester.jpg

Stevns

parti-logo

Stevns

Økonomien halter i Stevns. Underskud er blevet finansieret med træk fra kassebeholdningen, og landets største skattestigning blev effektueret ved årsskiftet.


Nu skal vælgerne beslutte, hvem der skal stå for at få kommunen på ret kurs i de kommende år.


Slaget om borgmesterposten kommer til at stå mellem Venstre og Socialdemokratiet, der begge er med i flertalsgruppen, der i dag styrer Stevns.


Venstre har traditionelt stået stærkt i Stevns og de har med Anette Mortensen (billedet) borgmesterposten i dag, men Socialdemokratiet er det største parti og har markant indflydelse på den førte politik.


Læs hele analysen af kommunalvalget i Stevns Kommune her. 

Helle adelborg

Hvidovre

parti-logo

Hvidovre

I en ikke så fjern fortid fik Socialdemokratiet i Hvidovre stort set altid absolut flertal ved kommunalvalget.


Sådan er det dog ikke længere.


Nu kræver det andre partiers velvilje at fortsætte den ubrudte række af socialdemokratiske borgmestre, og her kan det måske komme til at knibe med opbakningen den 16. november.


Borgmesterposten er således på spil. 


Det bliver spændende at se, hvordan Helle Adelborg (billedet) fra Socialdemokratiet vil stable et flertal på benene, der bakker op om, at hun skal fortsætte som borgmester i de næste fire år.


Måske lykkes det ikke. Mange scenarier er nemlig i spil - herunder også at nogle af de andre partier slår sig sammen udenom Socialdemokratiet.


Læs hele analysen af kommunalvalget i Hvidovre Kommune her. 

vrede_k-borgmestre2.jpg

Helsingør

parti-logo

Helsingør

På hovedstadsområdets nordøstlige kyst har vi en rigtig svingkommune – nemlig Helsingør.


Det er den konservative borgmester Benedikte Kiær (billedet) og socialdemokraten Claus Christoffersen, der kæmper om magten.


Stemmerne vil afgøre, om enten blå eller rød blok bliver størst, eller om der sker det samme som ved sidste valg. Nemlig at partiet i midten, der ikke vil vælge side på forhånd, kan afgøre, hvem der skal være borgmester.


Læs hele analysen af kommunalvalget i Helsingør Kommune her. 

john_schmidt_andersen_.jpg

Frederiks- sund

parti-logo

Frederiks- sund

For et års tid siden var Frederikssunds siddende borgmester, John Schmidt Andersen (billedet), en presset mand. Politiske hovedbrud havde han nok af: Vinge, Kronprinsesse Marys Bro og motorvej til Frederikssund.


Efter lang tids modvind blæser en blid medvind dog nu i borgmesterens ryg. Men er det nok til, at han og partiet kan holde fast i magten i nordsjællandske kommune?


Socialdemokratiet har trods flere års samarbejde med John Schmidt Andersen øjnene rettet mod borgmesterposten. Partiet blev faktisk større end Venstre ved det seneste valg i 2017, hvor blot et enkelt mandat skilte rød og blå blok. Kan Socialdemokratiet gå yderligere frem og nappe et af Venstres mandater, er det ikke utænkeligt, at rød blok kan tælle til de 12 byrådspladser, der giver flertal.


Læs hele analysen af kommunalvalget i Frederikssund Kommune her. 

Karsten Langerich

Allerød

parti-logo

Allerød

Grå ansigter, paniske øjne og svedglinsende pander. De høje hæle er smidt og slipseknuderne løsnet.


De folkevalgte på Allerød Rådhus har tradition for at skabe drama i de sene timer efter et kommunalvalg.


Spørgsmålet er nu, om samme hektiske stemning vil brede sig natten efter den 16. november i år.


For Venstres og Karsten Längerichs (billedet) borgmesterpost er reelt på spil.


Historikken med det infernalske spil om den politiske magt i Allerød Kommune har vist, at selv det oplagte bud på en sejrherre må vente til, at blækket på konstitueringsaftalen både er størknet og knastørt, før borgmesterkæden endegyldigt er sikret.


Læs hele analysen af kommunalvalget i Allerød Kommune her. 

20210927-184438-6-1920x1280we

Hillerød

parti-logo

Hillerød

En spinkelt forspring til den siddende borgmester er præludiet for valgkampen i Hillerød Kommune, hvor borgmesterposten ved de seneste valg er skiftet mellem blokkene.


Nu bliver spørgsmålet, om rød blok og den socialdemokratiske borgmester, Kirsten Jensen (billedet), kan udnytte momentum og lægge yderligere afstand til den nuværende opposition.


Blot et enkelt mandat skiller rød og blå blok i Hillerød Kommune, hvor det handler om at kunne tælle til 14.


Læs hele analysen af kommunalvalget i Hillerød Kommune her. 

Karsten Søndergaard egedal

Egedal

parti-logo

Egedal

I byrådet i Egedal Kommune gælder det om at kunne tælle til 11, men en dark horse er sat i spring og har gjort hovedregningen mere kompliceret end normalt.


Det kommende kommunalvalg tegner således til at blive det mest spændende i Egedal i mange år.


Venstres og Karsten Søndergaards (billedet) borgmesterpost er reelt på spil. 


Socialdemokratiet er en reel udfordrer til magten i Egedal Kommune og skal sammen med rød blok i princippet blot hive et ekstra mandat hjem i forhold til 2017 for at få flertal. Men det aktuelle byråd ligner slet ikke det, vælgerne satte sammen for fire år siden, og det kan forplumre både planerne i både rød og blå blok.


Læs hele analysen af kommunalvalget i Egedal Kommune her. 

Solrøds borgmester, Niels Hörup mener at den kommunale udligning ud af Hovedstadsområdet er blevet for stor

Solrød

parti-logo

Solrød

Normalt er politik i Solrød kedeligt på en måde, der både er til gavn for borgere og politikere i kommunen. Men enkeltsager de senere år har skabt en vis uro i byen, og i valgkampen får den nu mulighed for at boble op til overfladen.


Venstres Niels Hörup (billedet) har siden 2006 været borgmester i Solrød - partiet har siddet på magten siden 1970. Men den politiske forudsigelighed i kommunen er udfordret, og derfor kan det kommende valg godt vise sig at blive en alvorlig udfordring for borgmesteren.


Venstre har otte ud af 19 mandater, men der er begyndt at tegne sig alternative flertal, der vil pege på andre borgmesterkandidater. Samtidig har etableringen af et transportcenter og udvidelse af et biogasanlæg medført kritik af Niels Hörup for manglende lydhørhed.


Læs hele analysen af kommunalvalget i Solrød Kommune her. 

Ole Bjørstorp

Ishøj

Ishøj

Intriger og personangreb, et borgmesterskifte, et absolut flertal, der kan smuldre og et udfordret ældre- og beskæftigelsesområde.


Det er ingredienserne til et sprængfarligt kommunalvalg i Ishøj Kommune den 16. november.


Socialdemokratiet risikerer at miste deres absolutte flertal i Ishøj Kommune. Det helt store spørgsmål bliver nemlig, hvordan efterdønningerne af det brutale, interne opgør i Socialdemokratiet vil præge valgresultatet.


Med borgmester Ole Bjørstorps (billedet) nye parti, Ishøjlisten, som en ny og væsentlig faktor ved kommunalvalget, kan det være svært at se Socialdemokratiet opnå det absolutte flertal, som partiet har haft siden 1985. Mister de to mandater i forhold til 2017, skal de finde opbakning fra andre partier.


Ishøjlisten høster sandsynligvis mandater hos Socialdemokratiet, mens der også kan tabes mandater til andre partier, fordi vælgerne har fået nok og hverken orker Merete Amdisen (S) eller Ole Bjørstorp (L). Og så er alt i princippet muligt.


Læs hele analysen af kommunalvalget i Ishøj Kommune her. 


Hidsig valgkamp i vente

Ifølge TV 2 Lorrys politiske kommentator, Noa Redington, er der stor forskel på, hvor intenst valgaftenen vil forløbe på de forskellige rådhuse i TV 2 Lorrys sendeområde.

- Der er nogle kommuner som Ballerup, hvor det bliver stille og roligt. Man konstituerer sig bredt, og alle ved, at borgmesteren fortsætter, siger Noa Redington.

Men så er der også kommuner, hvor det allerede nu står klart, at der bliver drama.

- Her kommer folk til at føre en mere hidsig valgkamp, hvis de kan se, at det kan lade sig gøre at vinde. Her vil kandidaterne allerede nu have tænkt forskellige scenarier (i forhold til konstitueringer, red.) igennem, og man har allerede haft de første sonderinger mellem partierne, siger Noa Redington.

Historiens dyreste valgkamp?

Han forudser, at de etablerede partier kommer til at bruge en del ressourcer på at sikre så gode valg som overhovedet muligt i de kommuner, hvor borgmesterposten er i spil.

- De Konservative, Socialdemokratiet og Radikale Venstre vil eksempelvis poste mange penge i valgkampen på Frederiksberg, der bliver rasende spændende. Det kan blive den dyreste kommunalvalgkamp målt per indbygger i danmarkshistorien, siger Noa Redington.

Den politiske kommentator vil holde særligt øje med valgene i Gribskov, Allerød, Ishøj, København, Solrød, Frederikssund, Dragør og altså på Frederiksberg.

Husk at du kan finde en analyse af din kommune på tv2lorry.dk/valg.

Sådan har vi gjort