1200 færre ufaglærte i Københavns Lufthavn

Siden sommeren sidste år er der forsvundet over 1.200 ufaglærte job i Københavns Lufthavn på grund af konkurser, fyringer og nedskæringer. Nu viser de nyeste tal, at krisen har ramt flytrafikken hårdere end 11. september 2001, og det får 3F Kastrup til at efterlyse akut hjælp, skriver Nyhedsbrevet 3F.

Københavns Lufthavn mistede i januar 218.000 passagerer sammenlignet med samme måned sidste år. Det er et fald på 14,3 procent, hvilket er værre end efter terrorangrebet 11. september 2001.
- Siden september 2008 er der forsvundet 600.000 passagerer. Det er gået hårdt ud over vores medlemmer. Nu må regeringen simpelthen gøre noget for at bremse krisen i opløbet, siger Henrik Bay-Clausen, der er formand for 3F i Kastrup, til Nyhedsbrevet 3F.
Foruden en omskolingspakke til ledige, foreslår han, at dagpengesatsen hæves.
- Medlemmerne får et chok, når de opdager, at dagpengeniveauet kun er lidt mere end det halve af, hvad de normalt har tjent. Der er virkelig behov for at få hævet satserne, ellers ender det med at folk må gå fra hus og hjem, siger Henrik Bay Clausen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik