12 kommuner med i samarbejde: "Vi skal klima-punke hinanden”

12 nye kommuner forpligter sig til at imødekomme kravet om at være klimaneutrale i 2050.

12 nye kommuner i hovedstadsområdet er hoppet med på det nationale klimasamarbejde DK2020.

Med klimasamarbejdet forpligter de 12 kommuner sig til at udvikle lokale klimaplaner, der lever op til Parisaftalens mål om at have nul-udledning af fossile brændstoffer senest i 2050.

Det fremgår af en fælles pressemeddelelse fra Danske Regioner, KL og Realdania. 

Borgmester i Albertslund, Steen Christiansen (S), er talsmand for de 29 kommuner i hovedstadsområdet, som er en del af samarbejdet. Han mener, det er vigtigt, at kommunerne holder hinanden op på kravene.

- Det betyder i virkeligheden, at vi kommer til at konkurrere med hinanden. Vi får mulighed for at sammenligne os selv med de andre, mens vi har samme mål. Man kan sige, at vi kommer til at klima-punke hinanden, siger Steen Christiansen til TV 2 Lorry.

- I det her projekt bliver kommunerne stillet til regnskab. Kommunerne skal kunne vise, at de er med til at leve op til kravene.

En ambitiøs klimaaftale

Overblik over kommuner i TV 2 Lorrys sendeområde, der indgår i DK2020-samarbejdet.

Det er foreningen Realdania, der i 2019 etablerede projektet DK2020. 

De første otte kommuner, som indgik i DK2020-samarbejdet i 2019: 

  • Albertslund, Allerød, Frederiksberg, Helsingør, Høje-Taastrup, Køge, Lejre og Roskilde.

I november 2020 tilsluttede yderligere 12 kommuner sig i DK2020:

  • Ballerup, Brøndby, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre og Tårnby.

I 2015 vedtog KL’s Kommune Kontakt Råd Hovedstaden og Region Hovedstaden en politisk vision om, at el- og varmeforsyningen skal være fossilfri i 2035, og at transportsektoren skal være fossilfri i 2050.

Regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen (S), mener at DK2020 samarbejdet vil gøre en klar forskel for klimaet.

- For at realisere Paris-aftalen, må vi være ambitiøse og gøre op med vanetænkning. Det er vigtigt, at vi høster viden fra hinanden, over kommunegrænserne, for at bringe synergier og innovative løsninger i spil, siger Sophie Hæstorp Andersen i pressemeddelelsen.

- Når stærke kræfter som Realdania, KL og de fem regioner står sammen om DK2020, så tror jeg rent faktisk at det kommer til at gøre en forskel for klimaet.




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik